FANDOM


Waves, The Great American-Style Mega Mall of Southern Copenhagen (tidligere kendt som Hundige Storcenter), er et storcenter i Hundige.

Waves

Indgangspartiet til Waves. Designet med et indbydende udtryk.

Historieredigér

Centret blev bygget i de tidlige halvfjerdsere efter at man havde destrueret hele stranden langs Køge Bugt og bebygget den med det ene beton-højhus efter det andet.
Alle de perkere og/eller bistandsklienter mennesker, der flyttede ind i betonblokkene, skulle selvfølgelig også have et sted at købe ind, og dette sted blev - af alle steder på jorden - placeret i Hundige Strand, midt imellem Askerødbebyggelsen[1] og Nazi-Johnnis førerbunker.

I starten var det meningen, at Hundigecentret skulle blive hele Vestegnens centrum, og at der i Hundige by skulle bo flere 100.000 mennesker. At det ikke kom til at gå sådan, skyldes især to ting:

  1. Hundige lå og ligger i Greve Kommune, der er en rigtig Venstre-bonde-kommune. Bystyret dér brød sig ikke om, at der kom sådan nogle storsnudede byplanlæggere inde fra Kjøbenhavnstrup og ville lægge ghettoer og kebabrestauranter lige klods op ad Venstrebøndernes gårde. Så de gav Fingerplanen fingeren, lod rådhuset og gymnasiet blive i Greve Midtby og valgte i øvrigt at placere Storcentret i Hundige så langt fra S-banen som overhovedet muligt, således at de skide fattigrøve inde fra hovedstaden, der ikke havde råd til bil, måtte trave flere kilometer gennem sne og regn for at handle, mens de småborgerlige grevensere selv kunne parkere tæt på centret i deres Opler.
  1. To kilometer mod nord, i Is(tan)høj, var der derimod en stædig, halvracistisk bornholmer, ved navn Per, som altså var byens borgmester, og han øjnede i Greves totale mangel på visioner til gengæld en chance for at sætte Ishøj på Danmarkskortet for andet end gruppevoldtægter og massearbejdsløshed. Kong Per vedtog derfor egenrådigt, at der skulle opføres et stort bycenter lige klods op ad dén jernbane, grevenserne følte sig for bondefine til at have noget at gøre med. I bycentret kom der til at ligge alt fra rådhus over hotel og lejligheder til svømmehal, og til Ishøjs 15.000 tyrker fik Per også arrangeret bananpalmer og piratfisk, så muhamedanerne kunne føle sig hjemme i det ellers så kolde nord. Helt racistisk var han nu alligevel ikke, ham Per.

Udviklingredigér

Alle beboerne i Bundbystrand og Avedpløre valfartede derfor til Pers nye bycenter i stedet for at møje sig med at tage helt ned til Hundige. Da det så allersortest ud for hundierne (i familie med hinduerne), kom en jydsk købmand, Hr. Mand fra Salling, centret til undsætning. Han havde haft stor succes i Jylland med sine Bilka-varehuse, hvor de nærige jyder kunne købe de samme varer som ved købmanden - bare tyve procent billigere.

Hr. Mand tænkte, at hvis jyderne var glade for at gøre en god handel, måtte det samme vel gælde sig for folk og røvere fra Den Anatolske Højslette. Så Hr. Mand gik igang med at finde et sted, han kunne placere en Bilka på vestegnen, og hér faldt beslutningen på Hundige, primært fordi der som nævnt var bedre adgangsforhold for bilister end for togrejsende, hvilket for en jyde som Hr. Mand var noget at det naturligste i verden. Så Hr. Mand begyndte med at bygge i Hundige, mens de i Istanhøj måtte nøjes med at få en afdeling af Sallings anden butik A-Z(hvor man kun kunne købe skruetrækkere og stegesøer).

Hundige Storcenter havde nu fået vind i sejlene og var nu blevet det mest foretrukne shoppingcenter syd for Lyngby. Sådan skulle det blive i mange år, hvor tiden nærmest stod stille i Hundige. Men i 2004 besluttede københavnerrøvene at deres nybyggede luksus-beton-by på Ama'r som det selvfølgeligste i verden også skulle have et stort shoppingcenter, der naturligvis skulle være Nordeuropas største.

Navngivningredigér

Apostrof

Når du er i tvivl, så skal man IKKE bruge en apostrof!

I stedet for bare at kalde det Ørestad Storcenter, som alle almindelige danskere vest for Valby Bakke ville have gjort det, valgte de storsnudede københavnere, der på Handelshøjskolen [2] havde lært, at en virksomhed kun har succes, hvis den kaldes noget på engelsk, at navngive den store kolos af et indkøbscenter Field's [3], og herude lagde man endnu en Bilka, der for at understrege den absurde københavnerleflen for det angelsaksiske fik undertitlen "One Stop", hvad dét så end skal betyde.

Da Field's begyndte at tiltrække folk fra nær og fjern [4] gøs man i Hundige. Nu gik det lige så godt, og så blev byens kære center endnu engang truet på livet. Man måtte stille noget op, og derfor besluttede man ret hurtigt, at man måtte finde på et lige så fancy navn på engelsk, som københavnerne havde fundet. Man tænkte og tænkte, men kunne ikke komme på et brugbart navn. Efter at det britiske popband Katrina and the Waves i sensommeren 2006 havde besøgt centret, gik der dog pludselig en prås op for centerdirektøren, der udbrød:

"Vi kalder det sgu for Waves"

~ Den kære centerleder


Som sagt, så gjort. I dag hedder centret Waves [5], hvilket har medført, at det igen er blevet utroligt populært (NOT), men prisen har til gengæld været, at 75% af befolkningen ikke længere ved, hvor centret ligger, mens de resterende 25%, der godt ved, hvor det ligger, fortsat kalder centret for Hundige Storcenter, ligesom de altid har gjort.

Og hvad kan man så lære af det? Man skal aldrig omdøbe en velfungerende dansk virksomhed til noget udenlandsk. Og hvis man så endelig vil gøre det, så gør det for Guds skyld på tysk. Dette sprog er alligevel stadig så tilpas kitchet og underligt, at det helt sikkert vil tiltrække adskillige kunder, ikke mindst fra Førerbunkeren på Hundige Strandvej.

"Sieg heil og lad os gå i Die Wellen!"

~ Johnni Hansen til medlemmerne af DNSB


Understrøms-noterredigér

  1. Der fik sit navn pga. de mange brandstiftelser i området.
  2. Undskyld: CBS!
  3. Apostroffen beviser så med al tydelighed, at de smarte CBS'ere alligevel ikke er de allerskarpeste til engelsk, idet CBS'erne sandsynligvis har tænkt på Fields som "marker" og ikke som "marks" (i genitiv), hvorfor der naturligvis ikke skal være apostrof.
  4. och till och med från hinsidan
  5. og uden apostrof
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.