FANDOM


Vintertid er betegnelsen for et fænomen, der får verden til at gå i stå, og får et antal umælende individer til at stå foran butikkerne en time før åbningstiden en søndag i oktober.

Fuldtstop

Husk at tøjre bilen inden vintertid. Ellers kan det gå grueligt galt!

Ved overgang til vintertid får vi en time ekstra. Det skyldes et naturfænomen, hvor planeten Jorden stopper hårdt i sin rotation en times tid, for derefter spontant at fortsætte med sin oprindelige rotationshastighed. Så husk at binde dine møbler fast.

Befinder du dig ved ækvator, hvor rotationshastigheden er knap 1.700 kilometer i timen (jordens omkreds på ca. 40.000 km divideret med 24 timer, idet jorden tager en rotation i døgnet - altså 40.000 km. på 24 timer), så kommer du nok til at mærke et voldsomt ryk, når planeten stopper.

Bor du i København (ca. 55,7 grader nord), kan vi finde rotationshastigheden ved at gange rotationshastigheden ved ækvator med cosinus af 55,7 grader (i radianer). Rotationshastigheden her er så ca. 940 km/t. Husk også at bolte din bil fast til jorden, idet politiets stærekasser ikke er slukket i nat, og du dermed kan risikere at få et klip i kørekortet, når din bil bliver rykket hen over landskabet med 940 km/t (minus den friktion, dækkene indledningsvis måtte give).

Heldigvis sker stoppet om natten, så du mærker det nok knap, når du ligger i din seng. Er du derimod på vej hjem fra byen, iført fuldskab og en sjov hat, så kan overgangen til vintertid betyde, at du ganske pludseligt bliver kastet til jorden, og får det mest uforklarlige hudafskrabninger.
Overgangen mellem sommer- og vintertid kan samtidig være en væsentlig del af forklaringen på, at dele af aftenes timer på uforklarlig vis er forsvundet, og ikke senere kan genskabes fra erindringen.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.