FANDOM


Ventetid1

Klokken 06.49. Ét minut til toget kommer.

Ventetid2

Hm... Disse 30 sekunder har godt nok varet længe.

Ventetid3

Klokken 06.50, og toget kommer faktisk? DSB chokerer mig! ...Gad vide hvad de er ude på.

Jeps, der er sgu et gratis eksemplar af Ekstra Bladet - oven i købet fra i onsdags, det er jo som penge i banken! Den avis skal læses i toget.

...

Hm, skærmen siger at toget kører planmæssigt... De mener sgu nok at det "kun" er 5 min forsinket, de røvhuller. Véd de ikke, at netop MIT job er det vigtigste i verden? ...Bum bum... Folk er jo dumme som snot - hvordan skal de dog bestille deres skide skiferier 16 måneder for tidligt, hvis ikke netop JEG åbner for geschæften kl. 8.00? Det er jo ikke som om at ret mange andre har travlt på en lørdag...

...

Åh nej, ikke IGEN - hvorfor fanden stiller de skide rygere sig altid i vindretningen!? Det er jo ikke som om man overhovedet må ryge på stationerne længere... Han kunne sgu'da idet mindste byde mig en smøg, den forbandede egoist! ... Arj, nu kommer der fandeme også en skoleklasse - hvorfor skal deres forbandede lejrskoler ALTID gå fra den station JEG står på. Det er sgu også den lusede regering...

...

Hm. Nu forsinkes toget 1 minut. Næ, 2. Typisk DSB...

...

Altså hvad fanden bliver det til med det tog - det skal være her om 3 min, og jeg kan end ikke SE det!? ...Typisk DSB... Bum bum... Kan man ikke blive noget her i livet, kan man sgu altid søge ind ved statsbanerne - med MIG ved roret, skulle der sgu nok komme styr på den rodebutik!

...

Ved de slet ikke hvor vigtigt mit job er?

...

Typisk børn nu om dage, konstant med den forbandede mobil i hånden. Hvorfor egentlig - de kender jo for fanden da ikke andre end hinanden og deres lærer! ...Kæft hvor ser de to dog inkompetente ud! Gad vide om de overhovedet klarede gymnasiet, eller om de kom ind via Kvote 2 ligesom dem i børnehaverne... Folk taler sgu ikke sammen længere... Det ryger fandeme på Facebook!

...

1 min til toget - MÅSKE - kommer... Typisk DSB.

...

Dér er toget! Endelig! ...Pis, et kort tog - hvordan skal jeg så sidde med benene oppe, for alle de Interrail-tabere der sover på sæderne - EGOISTER, siger jeg bare!

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.