FANDOM


Vasa

Det gode skib Vasa, som det ville have taget sig ud, hvis det nogensinde var sluppet helskindet igennem Skærgårdens smulte vande.

Taendstik

Vasa var 12 meter bredt. For at give et indtryk af, hvor meget 12 meter egentlig er, viser vi her en tændstikæske. Forestil dig nu, at denne tændstikæske er 12 meter bred. Det er lige så bredt som Vasa. Andre tændstiksmærker kan sagtens bruges, hvis du har et problem med en 12 meters Tordenskjold.

Taendstik

Ja, det er den samme tændstiksæske som før. Men nu skal vi tale længde. Hvis vi forestiller os, at denne tændstikæske ligger ned, så kan vi jo sige, at højden udgør 70 meter. Det svarer til længden af Vasa, hvis det stod op[1].

Vasa-ruten

En komplet rejseoversigt for Vasa. 1 god svensk mil[2] - divideret med 10

Det gode skib Wasa[3] Vasa er det eneste orlogsskib fra 1600-tallet, der er bevaret indtil i dag, ikke mindst takket være den strålende konstruktionsteknik, det fremragende materialevalg, en særegen afbalancering og den dybt, dybt, dybt professionelle embedsmand, der stod for godkendelsen af denne sande kvallivare.

30px-Cquote1 svg
Det skal bliva det största og mest kräftfulla krigssjip, der finnas, för Fan!
30px-Cquote2 svg
Gustav 2. Adolf


Skibet, der blev konstrueret af den nederlandske ekspert Henrik Hybertsson, der vel nok vidste, hvordan man skruer et skib ned sammen og i øvrigt talte svensk flydende[4], er af typen svensk käntring. Herr Hybertsson døde dog indenfor et år, da han drunknade i en optimistjolle han selv havde konstrueret, så hans landsmand, skibsbygningsekspert og makeup-artist Hein Jacobsson måtte tage over. Og det gjorde han jo så glimrende.

Vasa satte ud på sin jomfrurejse den 10. august 1628, hvorefter man glemte alt om det indtil 1956, hvor man begyndte at fiske dele af orlogsskibet op fra bunden af den svenske skærgård. I dag rumsterer skibet på sit egen museum i Stockholm, nemlig Vasamuseet, hvor danskerne kommer og griner de jävla svenskare lige op i deres åbne koøje.

Det hele kom sig af, at kong Gustav 2. Adolf ville underlægge sig hele Østersøen, lige fra Polen til Letland, der hed Livland dengang, fordi han alligevel altid var oppe at toppes med de andre regenter, der syntes at han var lidt til en side. Slagside.

Fra idé til uvirkelighedredigér

For at komme til at dominere Østersøen, måtte han have en flåde. Og få at få en flåde, måtte han bygge nogle skibe. Og for at bygge nogle skibe måtte an have sig en konstruktør. Gerne med speciale i skibe. Og her kommer ham den flydende hollænder ind i billedet.

Sverige havde naturligvis mange skibe i forvejen, men det var noget gammelt bras alt sammen. Nu var det tid til at bygge noget nyt bras, så man kunne banke polakkerne. Vasa var det seksogtyvende nye krigsskib, som kong Gustav lod bygge. Større. Stærkere. Flere kanoner. Kraftigere dæk. Bredere fælge. Ja, Vasa var så kraftigt bevæbnet, at hvis man affyrede alle kanonerne i styrbordsside på een gang, så... så ville man blive nødt til at lade dem allesammen igen. Og lufte ud.

Man måtte fælde hele Egebjerggård i Ballerup for at skaffe materiale til skibsbygningen. 1200 egetræer måtte lade deres økologiske friluftssliv for at styre kongens lyster. Selve byggeriet fandt sted på Flåååådans Sjipsvarft i Stockholm, der ligger i Sverige[5]. Skibsbyggermesteren brugte ikke det, vi i dag kender som arbejdstegninger, idet han så let fik skrivekrampe i låret. I stedet lyttede han grundigt efter, hvad kongen kunne tænke sig og så byggede han det, uanset om det kunne holde vand eller ej.

Og kongen beordrede to kanondæk, selv om man kun havde erfaring med at bygge ét. Og der blev slæbt 64 bronzekanoner om bord, hvoraf de 48 var ekstra tunge, så de ordentlig kunne skyde krydderen af ham den sure konge i Polen.

Og der kunne være 145 matroser og 300 soldater om bord. Og 10 sejl, der ragede 20 meter i vejret.

Den store testredigér

SELVFØLGELIG skal man teste så stort et skibs stabilitet, før man sender det ud på de vilde vover. Og hvem andre end selveste viceadmiral Klas Fleming, den kendte spytslikker fra Ups!-sala, besidder den intregritet og det klarsyn, som sådan en opgave fordrer? INGEN, ABSOLOUT INGEN!

Og viceadmiralen lod 30 søfolk løbe fra styrbord til bagbord og tilbage igen, men kun tre gange, for da duvede skibet så meget, at man var bange for, at det skulle trille hele vejen rundt og drukne alle mand.

30px-Cquote1 svg
Hvis bare Vasa ikke udsættes for vejr og vind - og søgang, ikke mindst - så skal det orlogsskib nok klare sig... Hvis alle sidder stille inde på midten. For at glæde hans majestæt!
30px-Cquote2 svg
Klas Fleming i drømmeland


Ud på de vilde voverredigér

Heldigvis er der hverken søgang, storm eller dansemusik i radioen, da Vasa letter anker den 10. august 1628. Kaptajn Söfring Hansson står på broen, der affyres en to-skuds salut til ære for kongen, og fire fejl sejl sættes, da skibet stævner ud fra Skeppsbron og sejler forbi Gamla Stan, hvor det finere borgerskab kipper med hatten og råber tre hurraer for deres elskede konge og de mange krige, som han vil trække dem igennem. Selv fremmede landes diplomater er mødt op for kigge med.

En let brise bringer Vasa på linje med Tegelviken, og katastrofen indtræffer. Skibet krænger til den ene side, men retter sig op igen. Py-ha, den var tæt på! Nu sidder vi stille allesammen, musestille! Men nej, en matros skal absolout læne sig lidt til venstre for at slippe en lille vind og skibet krænger endnu engang.

Kanonportene på det nederste dæk står åbne. Vandet fosser ind, og Vasa kæntrer. Blop, blop. Vasa synker ud for Beckholmen ved Djurgården.

Vasas jomfrurejse har varet i hele 20 minutter og strakt sig over godt 1.300 meter. Mellem 30 og 50 personer drukner, man ved det ikke så nøje, da der jo blot var tale om kanonføde.

En tilbundsgående undersøgelseredigér

Man kunne ikke så godt stille Gustav 2. Adolf til regnskab for missæren, for så fik man bare hugget knoppen af. Klas Fleming skulle man også holde sig gode venner med. Og skibskonstruktør Hybertsson var meget belejligt død et år i forvejen, den kujon. Derfor enedes man om at kaste skylden på pressen, der med deres irriterende og nærgående spørgsmål havde bragt skibskonstruktionen ud af fatning.

Undersøgelsen blev afsluttet med en hjertelig tak til den kære svenske konge, der så betænksomt havde skænket eftertiden et varigt minde forankret på bunden af den ærkesvenske skærgård.

Bundfældede bemærkningerredigér

  1. Ja, så let kan det forklares, når man har studeret pædagogik ved Landbohøjskolen i fire år.
  2. 10 km
  3. Det er knækbrødet ...din anakronisme
  4. "Hjälp jag druuuunknar! Blöp, blöp!"
  5. I hvert fald under den nuværende regering.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.