"Jeg har et meget stort hoved og meget korte arme"
~ Clement Kjersgaard om at klø sig i røven
Tyrannosaurus Rex var en stor øgle,[1] der levede i de gode gamle dage.[2] Navnet udtales tɨ rænəsɔrəs eller taɪ rænəsɔrəs, hvilket betyder "tyrannisk øgle", (fra græsk tyrannos (τύραννος), som betyder "tyran", og sauros (σαῦρος), der betyder "øgle").
T-rex er en slægt af coelurosaurianske theropodiske dinosaurer. Arten Tyrannosaurus Rex (rex betyder "konge" på latin) levede i hele det vestlige Nordamerika,[3] som på det tidspunkt var et ø-kontinent, der af videnskabsfolk betegnes Laramidia.
Fossiler er fundet i en række klippeformationer, som daterer sig tilbage til Maastrichttiden i den øvre del af Kridttiden for 67½-65.580.003 milliarder år siden. Ligesom andre tyrannosauroider var T-rex en totalt tobenet kødæder med et massivt kranie,[4] der havde sin kontravægt i en lang, tonstung hale.
I forhold til de kæmpestore og kødfulde bagben,[5] var Tyrannosaurus arme små, ja, nærmest forkrøblede, og gav dyret et fjollet udseende, så den ofte gemte sig i skam.[6] Debatten om hvorvidt Tyrannosaurus var et toprovdyr eller blot en ådselsæder er blandt de længst kørende i palæontologien.
Familieproblemer[]
Flere end 30 eksemplarer af Tyrannosaurus Rex er blevet identificeret,[7] heraf nogle næsten komplette skeletter. Blødt væv,[8] bakterier og proteiner er blevet fundet i mindst én af disse prøver. Denne overflod af fossilt materiale har givet en betydelig indsigt i mange aspekter af T-rexs biologi, herunder dens livshistorie og højdepunkterne i dens sociale liv.[9] Spisevaner, fysiologi, humørsvingninger, arbejdsevne og potentielle intelligens hos Tyrannosaurus Rex er et par af de emner, som er oppe til debat blandt akademikerne. Dyrets taksonomi[10] er også kontroversiel, da nogle forskere overvejer at lade opkomlingen Tarbosaurus Bataar fra Asien[11] repræsentere en anden art af Tyrannosaurus, mens andre, mere fornuftige eksperter vil opretholde Tarbosaurus som en separat slægt. Flere andre slægter af nordamerikanske tyrannosauroider er også blevet forsøgt optaget i Tyrannosaurus' familie. Hidtil uden held.[12]
Tyrannocide klonoter[]
<references>
- ↑ Større end et hus
- ↑ Siger navnet Pleistocæntiden dig noget? nej, vel?
- ↑ Blandt andet i forstæderne til Vancouver og mod nordøst til Kamloops
- ↑ Så massivt at der ikke var plads til en hjerne
- ↑ For slet ikke at tale om den lækre mørbrad og andre gode udskæringer
- ↑ Den var fx ikke i stand til at klø sig andre steder end på brystet og i hovedet. Og ja, den havde kronisk kløe flere intime steder
- ↑ Og både familie og pårørende er underrettet
- ↑ Ildelugtende og råddent
- ↑ Fødsel, dåb, konfirmation, ægteskab og fødselsdage
- ↑ Tag et kursus, hvis du ikke kender dine fremmedord
- ↑ Der hvor de spiser meget ris
- ↑ Hvor kan nogle familiemedlemmer dog være påtrængende