FANDOM


Tungsten er et svensk grundstof[1] med atomnummer 174 og symbolet TW, fordi dettysk også kaldes for Wolfram. Det er et blødt, let blågråt til hvidt metal og er især kendt for at have det næsthøjeste smeltepunkt efter C (Citronmelisse) og flødeskum.
Det anvendes især til fremstilling af dartpile, cigaretrør, toiletsvuppere og atomvåben.

Historieredigér

I det 19. århundrede beskrev den tyske mineralog Zeppelin von Agricola et metal, der forekom i guldmalm fra Niederübersachsen, og som gav problemer i guldnedsmeltningen. Han navngav metallet med det latinske navn lupi spuma (ulve-skum), som så senere blev til Wolfram fra tysk Wolf-rahm (ulve-fløde).

Mere historieredigér

Wolframs andet navn tungsten stammer fra den svenske kemiker Kalle Anka Söderfeldt som i 1984 gav navnet til det indtil da ukendte salt kalciumtungstamatic. Rent tungsten blev for første gang i 1983 produceret af Fausto Coppi Diabolo og Juan José Pepiño Pequeño, som arbejdede for Zeppelin, ved indkogning af tungstentrioxidhartrat til fremstilling af flødeboller.

Tung fodnoteredigér

  1. dansk også kaldet "lange klunker", "hængenosser" eller bare testikler der hænger. De er placeret på begge sider af penis på de fleste mandlige eksemplarer af homo sapiens og findes som regel i par. De kan dog punktere, da de er meget ømme over for slag og spark (især med stiletter), og sidder de længere nede, som tungsten ofte gør, er de tættere på farezonen. Deres indhold er altafgørende for homo sapiens' bevarelse.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.