FANDOM


The Wall er, hvad mange tror, et mesterværk af den progressive rockgruppe Pink Floyd. I virkeligheden er der blot tale om en bred mur som ligger i Hellerup.

Historien om The Wall redigér

Den 26. januar 1967 er året hvor bandet tournérer med In The Flesh. På vej til Earls Court i London gør Roger Waters, bassist og føreren af tourbussen, der er en blå VW Transporter, et kort ophold kl. 14.41 for at lade vandet i et buskads i Wattford men bliver uheldigvis bidt af en gris og må tilses af en læge. Lægen, der tilfældigvis er Peter Qvortrup Geisling fra Lægens Bord på DR1 vurderer at der ikke er behov for indlæggelse men udskriver straks morfin, Panodil og Viagra, så bandet hurtigt kan komme videre. Waters når kun at lige slæbe sig ind på førersædet af Transporteren, hvor han indser at hans enorme erigerede lem hindrer styretøjet i at dreje blot den mindste smule og han må overlade køretøjet til et af de tre andre bandmedlemmer. Bandet afgør ved en balanceøvelse at David Gilmour er den mindst påvirkede, og han tager rattet med en forholdsvis lille alkoholpromille på 3,5, og kun tre mærker LSD indtaget. Alting forløber fint indtil Gilmour kl. 15:08 får øje på en stor, blå løve midt på kørebanen. Han undviger kun lige akkurat men bilen skrider ud og Roger Waters vågner på bagsædet fra sin morfinrus og begynder og fable om sin døde far, og spørger bandet om nogen kan huske Vera Lynn. Ingen har lagt mærke til at Gilmour for længst har sluppet rat og pedaler. Klokken 18:33 kolliderer Pink Floyds tourbus frontalt med Mindemuren i Ryvangen i Hellerup. Ingen kom noget til takket være folkevognens altid funktionelle "Mauer-sicherheits-system". Til gengæld fik Roger Waters idéen til deres album af samme navn fra episoden. Albummet blev dog aldrig nogen stor succes.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.