FANDOM



The "New" Blue Boys, er eftermæglerne af det klassiske Blue Boys, der blev dannet tilbage i 1949 med John Mogensen, Palle Reinert, Bjarne Rydstrøm, John Nielsen og Jørgen Pedersen.

De blev landskendt, da de i 1954 indsang Oppe på bjerget, der solgte 150.000 eksemplarer. I flere år var de faste gæster hos Volmer-Sørensen i fjernsynsshowet TV i Tivoli. I 1969 fejrede gruppen 20-års jubilæum i Tivoli-Varieteen, hvor de fik overrakt en guldplade for en million solgte plader. Trods den store succes beholdt alle fire medlemmer deres borgerlige erhverv, idet Jørgen Pedersen var reklamemand, Bjarne Rydstrøm havde egen møbelforretning og Palle Reinert var taxavognmand. I en årrække havde gruppen egen grammofonpladeforretning Blue Boys Shop på Gl. Kongevej på Frederiksberg, som John Nielsen senere overtog. Gruppens femte medlem, John Mogensen, tilsluttede sig senere Four Jacks.

Nu er sønnerne til John Mogensen, Bjarne Rydstrøm og Jørgen Pedersen så gået sammen for at føre deres fædres band videre i dansk musikhistorie. Sønnerne dannede The Blue Boys i 2014 og slog sig først igennem i februar 2018.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.