FANDOM


Telefonboks

En typisk dansk telefonboks: Farven er valgt ud fra Danmarks militære unifomers kraver, som de så ud i 1700-tallet[1].

"Riiing. Riiing."

~ Telefon om sit nære forhold til Telenor


En Telefonboks er en gammeldags badekabine uden vand og sæbe, men tilsat elektricitet og superhelte der skifter tøj[2]. Almindeligvis kunne[3] telefonbokse kendes på et klaustrofobisk rum, ofte en telefonbog, tyggegummi-rester overalt og en masse glasruder så dem udenfor kunne se om der var nogen at råbe "Skynd dig!" ad. På Amager havde telefonbokse ingen ruder, men generelt mange glasskår på gulvet.

Korrekt Brugredigér

Kunsten at benytte en telefonboks var desværre ikke en egenskab som alle kunne lære[4]: Først og fremmest skulle man have masser af mønter i lommen, da maskinerne ikke skelnede mellem 25-ører og 20'ere[5]. Dernæst - og helst efter pengene var smidt i - skulle man forsøge at holde de to stumper telefonkabel sammen, som hærværksmanden havde efterladt - samtidig med at telefonerøret skulle holdes mellem øret og skulderen. Når man langt om længe fik fat i personen i den anden ende[6] skulle man skynde sig at sige "Ring mig lige op", hvorefter man læste telefonboksens nummer op. Et øjeblik senere når personen i den anden ende ringede op, og panisk spurgte "Er der sket noget!?", skulle man nu afsløre sit forehavende, og spørge hvordan det går med Piphans.

Telefoniske Noterredigér

  1. Med et rødt-hvidt flag er grøn jo et logisk valg.
  2. Spiderman - Batman har jo sin Bat-hule.
  3. Dengang de fandtes.
  4. Var man født med pli havde man generelt et problem.
  5. Kan måske tilskrives fejl
  6. Samtidig med at Fru Mogensen hamrede på døren og højtråbende belærte alle forbipasserende om andres uanstændighed.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.