FANDOM


En tang er et værktøj,[1] som primært vokser i de lavvandede områder ved vores[2] fastlandssokler, ved øer og koralrev etc. Tang anvendes til at holde ting[3] fast med, og slaskvåd tang anvendtes til at indpakke glødende metal helt tilbage i bronzealderens Nordeuropa.[4] Tang er nu om dage blevet en uundværlig del af Sushi-bølgen, der helt har ryddet havene for blåfinnede tun.[5] En tangplante er desuden ganske dekorativ som udsmykning, udført i en bred vifte af materialer[6] - især plastic, dynamit, appelsin, gips, sukker, vitaminer og vinyl.[7]

De mekaniske, biologiske og sushiologiske forhold omkring læskedrikken Tangredigér

Generelt består en tang således af et par übercoole håndtag, der er integreret via et par svømmefødder med korte kæber (på den ene side af støttepunktet), og således er tangtagene længere på den anden bladside.[8] Dette undersøiske arrangement skaber, via vægtstangseffekten, en mekanisk fordel, så kræfterne i håndens greb skal bruge en hydrotermisk robotservo, for at kunne gribe kirurgisk præcist om en tingest eller en tangplante. Muslingekæberne i tænger kan også manipulere objekter, der er for små eller klamme til at blive manipuleret med fingrene. Men så er vi ved at komme ind på pincetter.[9] Og det vil være uden for denne artikels rammer (eller almindelig anstændighed) at beskrive dette malpropre[10] projekt.

Hemmelige fodnoterredigér

  1. For så vidt at en krystalliseret amerikansk læskedrik også bærer navnet Tang. Den blev oprindeligt udviklet til extraterrestials, men da CIA botchede jobbet op og dræbte alle de fremmede fra Andromedag-stjernetågen, blev det besluttet, at astronauterne kunne få lov at drikke det i stedet. Så det gjorde de!
  2. Altså os herØsterbro. Det er vores kyster!
  3. fx sten på bunden af havet
  4. Hvor man ikke spiste sushi, da mandfolkene anså sådanne spisevaner for 'bøssede'. De forlangte råt og villigt kød på bordet, og sådan blev det bare
  5. Så vi ikke længere risikerer at blive torpederet af en tre meter lang blåfinnet tun, viklet ind i tang, når vi bader ved Bellevue.
  6. Der er mange slags tang, altsammen lavet af sindssyge videnskabsfolk til forskellige generelle, uhyggelige og specifikke formål.
  7. Ingen gider ikke høre andre formater
  8. Hvis du ikke forstår dette og ikke bagefter kan gentage dette (denne ordlyd efter ordet bladside og 50 ord frem. Ikke flere. Ikke færre. Ellers ...) fuldstændig ordret og argumentere for validiteten i den retoriske struktur i dette foregående udsagn, skal du læse teksten forfra indtil dette sker! (igen)
  9. Pincetter er et væmmeligt værktøj med en anderledes fremmed type hoved, der kun kan bruges til at skære, flænse og trække, snarere end at klemme
  10. Fransk ord for noget spændende umoralskt-agtigt
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.