FANDOM


"Révolution a, non seulement une valeur administrative, mais aussi une dimension civique, car elle augmente les possibilités pour les citoyens de prendre un intérêt dans les affaires publiques; il leur fait obtenir l'habitude d'utiliser la liberté. Et à partir de l'accumulation de ces libertés, idiomatiques locales, actives, est né le contrepoids le plus efficace contre les prétentions des dictateurs centrales, même si elle était soutenue par une volonté impersonnelle, collective et misogynes"

~ Napoleon om de Toquevilles fejlagtige fortolkning af Campo Formio Traktaten[1]


Subsidiaritet
Subsidiaritets- eller Nærhedsprincippet er noget EU-arvegods fra den katolske kirkes sociallære, som på en eller anden mærkværdig vis har sneget sig ind i Rom-Traktaten, efter at Kul- og Stålunionen var blevet knaldet for ulovlig våbenhandel i Vietnam. Sædvanligvis velunderrettede kilder i Bruxelles mener, at fænomenet skal ses i kontekst til akkumulationen af de enorme vin- og flæskebjerge, der også optrådte i denne periode af Fællesmarkedets historie. Mao: et udslag af sindssyge og drukkenskab lidt vokseværk og tilpasningsproblemer i Unionens tidlige år.

Hvad er det så?redigér

Subsidiaritetsprincippet betyder, at du selv må bestemme, hvilken vej din toiletrulle vender, og om du vil have stegt flæsk med persillesovs til aftensmad. Du kan også frit bestemme farven på dine vægge inden døre (hvis ellers du er myndig, ugift og bor alene i din egen ejerlejlighed), ligesom du selv er herre over, hvad du tænker (så længe du ikke siger det højt). Hvad du så ikke bestemmer over, fordi det ikke er nært nok dig, er fx om din ejerlejlighed bliver udsat for en hemmelig ransagning, og hvis du giver udtryk for din kritik af Dansk Supermarked offentligt, vil du blive slæbt i by- og handelsretten for det og derefter gå bankerot.

"Die Entscheidungen, nah oder fern, sind am besten gehalten weg von den Abschaum"

~ Eric Schon om implementeringen af subsidiaritetsprincippet i pjecen om menneskerettighederne


Subliminale unionsnoterredigér

  1. hvor Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg blev enige om, at de ville købe resten af Europa og derefter sælge unionen til fremmede magter højest bydende
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.