FANDOM


"I sing and play the guitar, and I'm a walking, talking bacterial infection"

~ Kurt Cobain om sine bylder på hjernen

Stafylokokker

Den gyldne dræber, som stafylokokkerne og så kaldes, holder ofte til i næseborene, men den gemmer sig også i flæsk, spæk, svær og fedt, ligesom de kan forårsage væskende sår og ækle bylder alle steder kroppen; også de mest intime

Stafylokokker er fællesbetegnelsen for en snes forskellige bakterier i samme familie, til daglig kaldet Staphylococcus aureus. Disse bakterier lever og har det godt på huden af mennesker og dyr, og hvis de finder et lille sår, eller en anden form for sprække på værtsorganismen, så går de straks til biddet og inficerer såret, så der kommer bylder, pest, pus og slim ud af det. På denne naturlige og vilkårlige måde sørger evolutionen for, at de svagelige individer bliver sorteret ud af arvemassen.

Det sorte får: MRSAredigér

I de gode gamle dage brugte man penicillin, når man skulle slå en infektion ned. Men ret hurtigt fandt lægerne og forskerne ud af, at stafylokokker var mere eller mindre resistente over for penicillin, så man udviklede et endnu stærkere antibiotika, nemlig meticillin, og så gik det godt i rigtig mange år. Desværre var svinebønderne kommet så meget i vane med at give deres grise meticillin, at én af stafylokok-arterne udviklede resistens imod meticillin også. Denne dræber-bakterie kaldte man Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus, til daglig kendt under akronymet MRSA.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.