FANDOM


Sparegris

Vilhelm Bissens berømte sparegris fremstillet i 1873 til Københavns Studenterforening. Baseret på slagskyggerne, den blålige baggrund og den udtryksløse, pokeragtige tryne på denne gris, vurderer vi indholdet til at være 61 kroner og 50 øre.

Pondus

Den mest kendte danske sparegris var ikke en gris. Pingvinen Pondus var en kongepingvin i Zoologisk Have som blev sponsoreret af Landmandsbanken - senere Danske Bank - Sparegrisen og Pondus var i mange år bankens brand. Dvs. noget med man skulle til Sydpolen for at låne penge og alligevel fik man en kold dukkert hvis man ikke hed Stein Bagger.

En sparegris er det traditionelle navn på en sparebøsse udformet som en gris. I jødiske og muslimske kredse anvendes i stedet et sparefår, da disse minoritetsgrupper ikke må spise sparegrise.

Anvendelse og pædagogisk sigteredigér

Sparegrisen er en analog lagringsplads for penge - i modsætning til den digitale lagringsplads, dankortet. Ved hjælp af en sprække i toppen, kan man indbetale større eller mindre beløb, oftest mønter, men en seddel kan da godt snige sig ned. Forrentningen er ringe, oftest 0% p.a., hvilket dog er bedre end renten på digitale penge, der, hvis gebyrerne medregnes, oftest er på -5%.

Pædagogisk set er sparegrisen velegnet til at lære børn om penges værdi og om værdien af at spare op, inden man forbruger. Også voksne kan have gavn en sparegris, som anvist i Jonathan Livingstons episke mesterværk Sex med en sparegris på 1.000 måder.

Iris

At åbne en sparegris kræver enten

  • En lille hvid plastiknøgle, der går i stykker i den lille hvide plastiklås
  • Digital aflæsning af fingeraftryk og Iris
  • En stol man kan stå på, så man kan nå helt op på reolen alene eller
  • En hammer.

Inden man når så langt, har man tid til at tænke sig om og vurdere, om man virkelig, virkelig behøver de skoldede par mønter, eller om årets julepakke fra Dansk Røde Kors stadig kan nå at blive bevilget.

Navnets oprindelseredigér

Sparegrisen har fået sit navn efter det engelske ord Piggy Bank, der oprindeligt stammer fra ordene 'pygg' og 'bank'. Pygg er på gammelt engelsk navnet på en rødlig lerart, som man i 1500-tallet lavede krukker til opbevaring af penge af. At det i dag forestiller en gris, skyldes altså udelukkende en omskrivning af den oprindelige betydning. Der er derfor i bund og grund intet i vejen for, at jøder og muslimer spiser den.

Sparegrisens historie i Danmarkredigér

Nye udgravninger i Lejre fra Danmarks oldtid har afsløret et par lerkar, der sikkert er blevet kaldt for pengegrise og har indeholdt rugmel, da man ingen penge havde og i øvrigt ikke brugte udtrykket penge. Fundet er ikke fuld udgravet, da man lige skal have kørt resterne af et i øvrigt velbevaret vikingeskib på genbrugsstationen eller hjem til brændeovnen, inden man kan komme ordentlig til.

Senere genfindes udtrykket i H. C. Andersens eventyr Pengegrisen fra 1855, der omhandler en pengegris, der sviner sig til i dalere.

Og så sent som i 1857 fik Københavns Studenterforening foræret en stor lersparegris af forfatter, skuespiller og linedanserinde Christian Molt Wengel. Der var dog ingen penge i. Da den 16 år senere blev slået i stykker, kom 615 bukseknapper til syne. For at umuliggøre fortsat snyd med bukseknapper, valgte Studenterforeningens ledelse at gå over til lynlåse. En ny sparegris blev derefter udført af Vilhelm Bissen og den er fortsat lige så tom som naboens nytårsforsætter.

I dag fremstilles sparegrise mest af plastik, da det er et holdbart materiale, som forurener meget mindre en ler.

Tilberedningredigér

Kendte gastronomer har puslet med korrekt tilberedning af sparegrise siden den 24. december, hvor grisen blev sat i ovnen sammen med anden. Anden smagte udmærket, men grisen blev aldrig rigtig sprød og udviste en grim tendens til at smelte sammen, hvilket umuliggjorde udtagning af mønter og bukseknapper. Man søger nu hjælp hos eksperter i Spanien, hvor man har større erfaring med sparegrisefester.

Boobs 018

Selv om artiklens forfatter oprigtig har forsøgt at holde al mulig griseri ude af teksten, ser det ud til at være mislykkedes. Heldigvis.

Bouncywikilogo
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om Sparegris.

Et sparegrisedigtredigér

Åh du gode sparegris min
nu skal du få tiøren din
Og en lille clemtin
til min næste brændevin
Alf Prøysen

Sparegrisens endeligt redigér

I vore dage hvor det er blevet populært at spare på alt, bliver man kaldt en gris, hvis man ikke sparer, så en sparegris kan derfor ikke eksistere mere. Den har fået kniven hammeren.

Kilderredigér

  • Victor Hermansen, Sparebøssen, Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse, 1943.
  • H.C. Andersen, Pengegrisen, Forlaget Hulter & Bulter, 1855.
  • Herman Fodevig Møller, Skalk, Grisen i Lejre, 1984:2.
  • James Alan Garfield, The little Piggy And How It Will Save The American Economy, Schuster & Custer, 1880.
  • Henning Christophersen, Et Selvportræt, Harman Kardon, 1979.
  • Alan og James Price, Spare med Grise sammen med Price, DK4-butikken, 2002.
  • Jim Henson, Miss Piggy - Please Spare Me!, Muppets Forlag, 1977.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.