FANDOM



Kære Onkel Mødding (undskyld - for mange tegneserier!). Jeg mener; Kære Onkel Spademanns, bør jeg ved fremtidige valg i Danmark bruge min demokratiske ret og stemme på det relativt nye parti "Folkebevægelsen mod Bøllebob"?


Tak for brevet. Det er et godt spørgsmål! For at give dig de bedst mulige forudsætninger for at træffe en fornuftig konklusion, har vi fra Spademanns Leksikon valgt at interviewe partiets formand om deres principprogram:


Interviewetredigér

Hvorfor har Danmark behov for jeres bevægelse?
Fordi de nyindspiller det lort hvert 8. år! Et land som Danmark, med 1000 års historie, spegesild og Morten Messerschmidt, kan ikke være tjent med at en film som "Bøllebob" får lov til at blive genindspillet den ene gang efter den anden.
Javel, ja. Og hvordan med Velfærden, hvad er jeres holdning til dén?
Vores motto er Ingen Bøllebob - Ægte Velfærd
...og skatten?
Altså, så længe vi beholder alle velfærdsgoder, og afskaffer Bøllebob, mener vi at der skal gives skattelettelser for 1000 milliarder kr frem til næste valg... Men naturligvis kun i toppen - de andre nasserøve må Socialdemokraterne stå for.
Lad os tale om Forsvaret; hvor ser I Danmarks rolle globalt om 30 år?
Forsvaret skal styrkes for at imødegå internationale trusler, f.eks. et Hollywood-remake af "Bøllebob". Selvsagt er en fuldstændig og øjeblikkelig udmeldelse af NATO et must, så længe man insisterer på at NATO også skal beskytte Hollywood.
...og hvad med Folkeskolen?
Den kaos-klub af sinker skal fandeme indrettes ordentligt; faget "Drama" skal skiftes ud så ingen børn drømmer om at blive den næste Bøllebob, Luder-sally og hvad fanden de ellers hedder! ...Derfor foreslår vi, at Folkeskolen tilføres 12 milliarder om året, permanent, for bedre at kunne afskaffe "Drama". Dette skal selvfølgelig finansieres ved at skære i statsstøtten til alle større aviser.
Statsstøtten til aviserne er da ikke på 12 milliader årligt...?'
Det er underordnet.
Det forstår sig... Hvad er jeres holdning med hensyn til EU? Det er et emne der nok bekymrer mange af vores læsere.
EU kan få lov at bestå - så længe "Bøllebob" ikke får kulturstøtte. Men vi bør naturligvis arbejde henimod et 5. Forbehold der sikrer at Danmark kun forbliver medlem på betingelse af, at tidligere skuespillere i "Bøllebob" får frataget valgretten. Producenter skal hertil have frataget stemmeretten.
Hvordan med den fri abort?
Luk lortet! Trods fri abort har der været generationer af snotunger der ville spille med i "Bøllebob", så dén politik er vist forbeholdt vælgere af hunkøn... Selvom det da har sine fordele at slippe for at købe fortrydelsespiller.
Hvem peger du på som Statsminister, Thorning eller Lars Løkke?
Folkebevægelsen mod Bøllebob tror ikke at højre-venstre-skalaen er vejen frem, så vi peger på mig.
Dette her er ikke en børnehave, Nasser Khader! Hvem peger du på?
Ihvertfald ikke Bøllebob...
Tak for din tid.


Du skal have tak for dit spørgsmål, og vi håber at ovenstående interview kan hjælpe dig med at træffe en beslutning!


Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.