FANDOM


Brum

Bilen Brum, der ikke synes at komme til hjælp.

Hej Spademanns Leksikon

I torsdags da jeg skulle af toget i Vordingborg glemte jeg min kuffert på bagagehylden. Den indeholdt en bærbar pc, noget fiskegrej, nogle meget slidte og meget lappede underbukser og værst af alt, min bamse. Jeg har selvfølgelig efterlyst mine ting på hittegodskontorets hjemmeside, men efter 7-8 min ventetid tog jeg sagen i egen hånd: jeg ringede til omstillingen for at få telefonnummeret på bilen Brum der plejede at hjælpe folk med deres problemer. Det gjorde den ihvertfald på DR's dokumentar-serie "Fjernsyn for Dig", som jeg så meget førhen (jeg har vedhæftet et billede af Brum, så I kan se den). Jeg fik at vide, at Brum nok ikke har telefon, så jeg sendte en mail til det eneste logiske; brum@bil.dk, men altså uden held.

Da ovenstående ikke virkede, stillede jeg mig ud ved motorvejen med et skilt hvor der stod "Brum!", men bilisterne kørte bare videre. Så ringede jeg til 112, da jeg tænkte at Brum nok har en nødlinje, men de truede mig med en bøde da jeg bad om at tale med Brum. Til sidst så jeg en film om nogle hekse, og fik idéen; måske Brum kræver ofre? Så derfor fangede jeg nogle forskellige ting, og slagtede dem på et 14 kvadratmeter stort pentagram omgivet af blodrøde fyrfadslys. Jeg ofrede en 16-årig jomfru, 3 får, nogle kyllinger, en hund og en dåse syltet frugt. Naturligvis ved fuldmåne. Men intet hjalp.

Nu vil jeg gerne spørge, hvorfor jeg ikke får hjælp af Brum?

David, 30 år


Hej David, og tak for dit brev.

Man skal ikke læse hele smøreriet teksten for at se hvad du gør galt. Du har ganske ret, Brum kræver ofre! Hver gang vi har brug for ham laver vi også et pentagram på typisk 10-17 kvadratmeter, og vi bruger også blodrøde lys ved fuldmåne. Dine valg af ofre er stort set korrekte, men du har gjort én frygteligt fejl: du skal ikke ofre får men geder.

Ikke så underligt, at du ikke kan finde din kuffert, når Brum ikke får sit offer!

mvh

Spademanns Leksikon

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.