FANDOM



Wiki
Spademanns Leksikon
v/ Advokat Orla Währ
Thomas Laubs Gade 31, 2. tv
2100 København Ø[1]











ATT.: VERDEN


Ad notam:

I henhold til Ophavsretsloven af 2016[2] ønsker den humanitære organisation Spademanns Leksikon at gøre opmærksom på, at man vha. en tidsmaskine er kommet i besiddelse af en kvantecomputer med en processor på 1024 qubits (se illustration), som kan foretage alle beregninger om alt ingen tid.[3] Derfor må vi fra d.d. erklære alting for opfundet, alle bøger for skrevne, alle børskurser foruddiskonteret og så videre. Da Spademanns således har ophavsrettighederne til alt kreativt arbejde og samtidig har evnen og viljen til at forudse alt, skal vi hermed fremsætte et tilbud,[4] til samtlige af planetens beboere, som får valget mellem enten at arbejde 24/7 på Spademanns nyoprettede batterifabrik - eller, hvis dét ikke har interesse, at møde op ved den lokale lim- og kattemadsfabrik mandag klokken 9:00 i renvasket stand.

Qubit

På grund af mytterier blandt pøbelen ønsker vi at gøre opmærksom på sanktionerne iflg. lovgivningen qua Ophavsretsloven §1, stk. 1 & 3 (jvfr. nedensende).


§ 1. Den tåbe, som frembringer et nyt intellektuelt eller kunstnerisk værk, har overhovedet ingen ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift, tale eller på anden vis udtrykt litterær eller videnskabelig fremstilling, som film, holografi, musik, podcast, qubits eller hvad Spademanns Leksikon måtte finde relevant i denne sammenhæng. Ydermere skal vi påpege, at overtrædelser af disse bestemmelser medfører waterboarding,[5] samt anden tortur, foretaget af klonede udgaver af Fraulein Ilse Schmetterling.[6]


Vi ses ved Konservesfabrikken![7]

Spademanns Leksikon

v/ advokat Orla Währ





Noter

  1. advokat J. Bolleå er p.t. på sommerferie i Panama
  2. Revideret en onsdag i 2023
  3. hvilket vi så har fået den til
  4. "an offer which you cannot refuse"
  5. Samt bagvaskelse
  6. Hunulven fra SS
  7. for ellers véd du godt, hvad der sker!
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.