FANDOM



Skatpenge

Efter at have set SKAT fra mange forskellige sider, kan Spademanns Leksikon præstere at anmelde troværdigt: vi har haft kontanthjælpsmodtagere, offentligt ansatte, McDonalds-slaver, kriminelle og 17 milliadærer på lønningslisten, og vi kan konstatere, at SKAT stort set opfylder sin opgave. Organisationen er oprettet med det ene formål, at tage folks penge, putte dem i statskassen og derefter fortælle folk at de skal sende nogle flere, forudsat de ikke sendte nok til at starte med. Om SKAT's personale forventes at have en uddannelse vides ikke, men ved mindst én lejlighed har de præsteret at glemme at kræve penge og derefter sagt undskyld ved at sende et girokort på 40.000 kr.

Dommenredigér

SKAT leverer generelt varen, men når man tager i betragtning, at det at opkræve penge er SKAT's eneste funktion, er det mildest talt usæriøst at de taler om fradrag når de til syvende og sidst altid fortryder at man betalte lidt mindre end det oprindeligt var meningen. SKAT får derfor 5 stjerner, uden at være helt tæt på den 6. Skulle SKAT nogensinde gøre sig håb om at opnå den 6. stjerne, bliver personalet nødt til at afskaffe fradrag og hæve skattetrykket for hele befolkningen til 100%.


RatingStar RatingStar RatingStar RatingStar RatingStar NegRatingStar

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.