FANDOM


"Lad ingen græde for mig, eller fejre min begravelse med sorg; for jeg lever stadig, og jeg huskes igennem den mundtlige overlevering"

~ Quintus Ennius om at være fuldstændig glemt af eftertiden


Andromache Mourning Hector (The Sorrow of Andromache) by Jacques-Louis David, 1783, Pushkin Museum

Soldaten Herkules omkom i slaget om Troja,[1] og på det gamle billede herover kan man se hans kone, Andromache, som samtidig lokker og opmuntrer den kerubiske, halvnøgne yngling imellem hendes ben ved at blotte sit venstre bryst [2]

Sorg er en følelse af nedtrykthed, som regel forårsaget af et eller andet dødsfald.
Hvis ingen er døde, kan der muligvis blot være tale om dårligt humør, fordøjelsesbesvær eller en depression.

Udtryk for sorg og græmmelseredigér

Når en kvinde bliver enke,[3] så forventes hun at leve de efterfølgende seks år i cølibat, før hun anstændigvis kan gifte sig igen; og hun formodes ligeledes at gå i sort tøj i denne periode.[4] For enkemænd over 50-årsalderen ser samfundet dog oftest igennem fingre med, at de hurtigst muligt søger ind i et nyt kærlighedsforhold, da de ellers ville af sult eller havne som subsistensløse sprittereMændenes Hjem.

Sorgfulde gravnoterredigér

  1. Bemærk vel, at allerede i Antikken benyttede man sig af hjelme (se på gulvet til venstre), der både var forhøjet i deres korpus, men yderligere påsat en fjerkvast, så soldaterne synede så meget højere. Herkules var i øvrigt "kun" 1,62 meter (men det var pænt for grækere dengang)
  2. De gamle grækere var en frivol flok, som ikke veg af vejen for lidt polymorf priapisme eller en god omgang rigor mortis
  3. Må ikke forveksles med enlige kvinder, der hovedsagelig består af enlige mødre, nonner og lesbiske kranførere
  4. Ligesom hun heller ikke går i teatret, på grillbar, i byen eller uden for en dør i det hele taget
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.