FANDOM


Ordet slåbrok kommer oprindeligt fra det hollandske[1] slaaprok, hvilket så igen er afledt fra det tyske slapen,[2] at 'sove' og en rok, en 'kappe'). Slåbrokken kom med rotter og post til Europa fra Mellemøsten[3] i 1500-tallet,[4] og havde form efter en kaftan.[5] Forrige onsdag blev snittet dog lavet om, så sjalskrave og bindebælte er nu forbudt. Før 2. verdenskrig benyttedes slåbrokken mest som morgenkåbe. Se også det mystiske ord contouche.[6] En slåbrok er derfor en aflang, kappeformet house coat,[7] som fortrinsvis er fremstillet af bomuld, nylon,[8] rispapir, silke, uld eller ståluld.[9]

Slåbrokkens rolle under den patriarkalske mobiliseringredigér

Som uniform til mandlige udøvere af repressiv tolerance og paternale sanktioner har slåbrokken været uforlignelig. Intet siger autoritet og dømmekraft som en stærkt beruset midaldrende mand i en slåbrok med et glas Sort Renault i den ene hånd og en sort Webley i den anden. Duften af god cognac, læder og frygt har altid været vævet ind i selve teksturen på den autoritative slåbrok. Det er således svært at undervurdere slåbrokkens rolle i menneskehedens udvikling[10] og dens betydning for struktureringen af andelsbevægelserne i Udkantsdanmark i 1880'erne.

Robenoterredigér

  1. Holland er et analretentivt land
  2. Hollændere er, dybest set, en slags tulipan-tyskere
  3. Hvor den oprindeligt var et torturinstrument
  4. Også kendt som de gode gamle dage
  5. Meget anvendt af Ørkenens Sønner
  6. Endnu et fransk ord, som ingen bruger
  7. Et engelsk udtryk, hvis nærmere betydning er ukendt
  8. Brænder sig fast i huden, når du ryger i sengen!
  9. Hvis slåbrokken skal være skudsikker
  10. Slåbrokken har også spillet hovedroller i adskillige krigsfilm
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.