FANDOM



ADVARSEL:Normalt vil Spademanns ikke beflitte sig med at lave opslag på fagspecifikke termer fra psykologien, men da grundstammen "sentiment" udgør en ikke uvæsentlig del af sentimentalitet, har vi valgt at bringe en kort forklaring. Læs den kun, hvis du er uddannet psykolog eller semantiker, da din hjerne ellers vil risikere at gå i baglås, så den skal repareres med en hjernevask


Senti1

Børn har let ved at græde, og hvis de ikke gør det i forvejen, kan man slå dem lidt. Hvis barnet har vanskeligt ved at producere tårer, kan lidt blod spyt eller snot applikeres

Senti2

Da der skulle produktudvikles, fandt man på Lolitaen, som oprindelig også var forsynet med tårer, men malerne fandt hurtigt ud af, at det var lige meget, hvis brysterne var pænt lavet

Senti3

Venstres Lars Løkke Rasmussen var begejstret for billeder af grædende italienerdrenge, så han besluttede, at han ville udnytte denne effekt max på en valgplakat

Senti4SAABKRN

Anders Fogh Rasmussen valgte at lade sig male af en blind punker, han havde truffet i Mindeparken. Resultatet blev derefter

Senti5

Den selvbestaltede performance artist Marina Abramowich plejede at optræde nøgen sammen med dyr. På sine lidt ældre dage beholder hun dog nådigt kludene på. Det er pelikanen til venstre

Et sentiment er et følelsesmæssigt udsagn, der ofte har en tendens til at tangere det melankolske, som vi bl.a. ser det i adjektivet "sentimental". Især inden for kunsten har sentiment været meget brugt, da nogle personer forveksler følelser med tanker og således tror, at deres flæbende sentimentalitet melankolske sentiment er det samme som kunst og derfor bør formidles som sådan.

Historienredigér

Siden 1700-tallets oplysningtid har sentimentale børnebilleder været populære i det skjulte. Men dengang havde de små børn ikke tårer på kinderne. Prototypen på den grædende roma-dreng og andre grædende børn, blev malt af spanioleren Bruno Amadio (1453-1981), som samtidigt jobbede som hvid slavehandler og menneskesmugler under navnene Franchot Seville og Giovanni Bragolin, i efterkrigstidens Venedig.

Billedets forbandelseredigér

Malerier af grædende børn skabte store overskrifter i Storbritannien i 2004. I avisen The Sun fortalte britiske brandmænd, at de ofte fandt helt uskadte malerier med de grædende børn i nedbrændte huse. Alt andet i husene var forkullet eller blevet til rød aske, bare ikke malerierne. Det viste sig - med den anglikanske kirkes mellemkomst - at malerierne alle var forbandede af Djævlen eller besat af en dæmon og derfor var disse onde motiver den direkte årsag til alle de påsatte ildebrande. Da dette kom frem, gik The Sun forrest og arrangerede en offentlig indsamling af malerierne og alle mulige bøger om italienere, spaniere og sigøjnere, og det hele blev så brændt på store offentlige bål i parkerne Skt. Hans Aften.


Her kommer den del som ikke er skrevet af folk med forstand på psykologi og som føles mere folkelig i sin måde at nå folket på.


Insentimens redigér

Insentimens rummer en masser elementer fra inkontinens. Man har f.eks. ingen problemer med at få det skjulte gennet ud af systemet i en fart, i stedet for at gå at dvæle ved øjeblikket og lade sig fange på en sky af rosenduft. Insentimente mennesker er jordbundne og har deres egen manual hængende om halsen i en snor og spiller bordfodbold når det går vildest for sig. Når verden kun består af insentimente mennesker, står menuen på frikadeller og rødkål hver dag og ingen tofu, sushi, pesto, guacamole, tapas, yams eller cous-cous.

Den største fortaler for tvungen insentimens er flodhesten Dolph som ser blåt når han nærmer sig føle/sanse-rummet.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.