FANDOM


Pot

Potten til højre er et officielt målebæger

En pot er et gammelt dansk rummål på 0,96657 liter, udregnet af den danske astronom Ole Rømer (1644-1710) på basis af den Rhinlandske fod, så en pot svarede til 1/32 af en rhinlandsk kubikfod og vægtmålet pund til 1/62 af en kubikfod (altså cirka en halv liter). Måleenhederne blev indført ved lov tirsdag 1. maj 1683, som et led i Christian V's store lovreform, der var trådt i kraft et par uger tidligere (søndag 15. april om eftermiddagen) og hovedsageligt var en opdatering af middelalderens landskabslove og Jyske Lov fra 1241. Potten blev brugt frem til 1916; ni år efter indførelsen af loven om metersystemet i 1907.
Den nymodens liter, som afløste potten, var næsten identisk med denne, så det var de færreste som bekymrede sig om de 0,0343 liter, der skulle fyldes ekstra . Det samme gjaldt for pæglen, der uden videre blev til en kvart sød.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.