FANDOM


Share 1 Share 2 Googleplus Share 3 Share 4 Share 5
Wiki Dagens Nyheder | Flere Nyheder | Skriv en Nyhed | Tip os om en nyhed | Jeg har fundet Holger!

Aalborg, 29. april 2008 kl. 20:44redigér


Stemningsmusik

Radiostationen, P7, har besluttet sig for at lukke ned for deres eksperimentelle TV station TV7. Dette sker i et forsøg på at lukke for det enorme underskud der har plaget P7 koncernen i lang tid.

Krævede for meget i løn redigér

Direktør, Omboo Hankvald, udtaler: "Det var måske ikke nogen nem beslutning, men den var nødvendig." Han begrunder det desuden med medarbejdernes høje lønkrav. "Det var godt jeg slap af dem. De gribbe har sgu ingen skam i livet når det gælder løn! Tænk dig, jeg prøvede endda at få dem omklassificeret til slaver, men det modsatte de tåber sig også! Og det hjalp heller ikke, at fortælle dem, at det var det eneste der kunne redde deres job. Næ! Jamen vi vil ikke arbejde 18 timer til 2 skåle ris om dagen, lød svaret fra dem. Og når man tænker på hvor dyrt ris er blevet! Helt ærligt, hvor pivet har man lov til at være? Næ, dengang jeg var ung da..." udtaler Omboo, før det endeligt lykkedes vores udsendte reporter ubemærket at snige sig væk fra hans kontor.

De kendte var med fra starten redigér

Der var ellers lagt op til højt humør, da TV7 åbende dørene d. 24. august 2007, med en stort oplagt reklamekampagne, hvor stationens værter blev præsenteret i form af kendte ansigter, så som: forsangeren i Muddi og Salamidrengene, ham der papegøjefyren fra Cartoons, Gyda Larsen og liget af Gunnar Gabrielsson, den svenske sølvvinder i pistolskydning fra de Olympiske Sommerlege i 1920.

Selve lukningen redigér

Disse kendte ansigter faldt dog fra lidt efter lidt, og efterlod kun de 7 medarbejdere, der i dag blev fyret samtidig med lukningen af stationen. "At dette lidt halvhjertede forsøg på at bryde TV 2s monopol på TV markedet nu er blevet kørt i sænk, skyldes deres egen dårlige planlægning", udtaler medieforsker Victor L. Hedensen, til Spademanns Nyheder. "I de lande vi normalt sammenligner os med, er folk i TV branchen mere modne, hvad angår markedsføring. Når seertallet falder, begynder de at lokke folk til med den bedste midnatsporno, man kan forstille sig, og jeg kan kun beklage at TV7 ikke tog denne metode i brug." konstaterer Hedensen med et bredt grin.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.