FANDOM


Share 1 Share 2 Googleplus Share 3 Share 4 Share 5
Wiki Dagens Nyheder | Flere Nyheder | Skriv en Nyhed | Tip os om en nyhed | Jeg har fundet Holger!

Det ganske land, 2. feb 2010, 19:36 (UTC)redigér

Snestorm i Esbjerg

Vor udsendte medarbejder rapporterer direkte fra Esbjerg havn, hvor hun kunne konstatere at temperaturen var langt over frysepunktet, mens tøsneen i havnen dog voldte enkelte problemer for skibsfarten

Det forlyder netop nu fra vore udsendte medarbejder at en voldsom snestorm har ramt de danske medier og

allerede nu fraråder politiet al unødvendig indtagelse af TV2, TV2News, DRUpdate og TV-A samt dele af de danske regionalstationer...

...og i nødvendige tilfælde siger politiet at det foregår på eget ansvar eftersom de ikke har salt til et æg så de kan lave ordentlig opsøgende journalistik.

Det berømte vejrfænomen "Snestorm i et glas vand" startede allerede i går aftes på DMI's hjemmeside og spredte sig siden via DR og TV2 til hele landet, hvorefter befolkningen og diverse trafikselskaber hurtigt gik i panik.

Således blev bus og togdrift allerede indstillet inden den varslede snestorm overhovedet ramte de berørte passagerer, ligesom flere skoler meldte at de ville holde lukket, da man frygtede at sne inde i det voldsomme tøvejr.

Snestormen betød at en lang række mennesker unødigt måtte blive hjemme, medens en lang række tv- og radiorapportere kunne bevæge sig ud i de manglende elementers rasen og rapportere fra Fru Hansens baghave, hvor op til flere milimeter tøsne havde lagt sig ovenpå Weber-grillen, hvilket resulterede i at selvsamme journalister kunne skumme fløden med ekstravagter og overtidsbetaling til følge.

Politiet råder også til at lade være med at lytte til Danmarks Radio og anbefaler kun sirenevarsler som gyldige (undtagen det hvor man skal gå ind og lytte til Damarks Radio)

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.