FANDOM


Share 1 Share 2 Googleplus Share 3 Share 4 Share 5
Wiki Dagens Nyheder | Flere Nyheder | Skriv en Nyhed | Tip os om en nyhed | Jeg har fundet Holger!

Tarm, 25/08 2019redigér


Morgenstund har Tarmbryg i mund (motto)

Endnu et mikrobryggeri har set dagens lys - denne gang i den østjyske by Tarm. Tarm har længe haft en stolt bryggetradition, faktisk lige siden kimbrerne droppede forbi for over 1.000 år siden med en kedel fuld af keltisk mjød.

Brygmester Flora Bukhals udtaler til IKONs udsendte, at dette faktum er med til at styrke Tarm-bryg A/S - som bryggeriet hedder - på et marked, hvor kræsne og wellness-søgende danskere i højere grad end tidligere efterspørger produkter, der har en historie.

Tag f.eks. en Urinnas Lavement der er Tarm-brygs flagskib - det er en stout der holder 6,2 procent alkohol. Urinna var den sidste heks i Tarm, og hun blev smidt i Skjern Å i år 1435, fordi hun gav lavementer til egnens ungersvende, der forheksede og formørkede deres sind. Øllen indeholder både chokolade, lakridsrod, anis og roesaft, ganske som i Urinnas oprindelige opskrifter, der blev fundet i en lade i 1897.

Ambitionerne i det østjyske mikrobryggeri rækker dog til mere end en enkelt stout. Senere på året udkommer en overgæret ale, men da indholdet forløbigt bevares som en hemmelighed, vil Tarm-bryg ikke løfte sløret for andet, end at den får navn efter brygmesteren og  derfor kommer til at hedde Tarm-Flora Ale.

Henover sommeren 2007 vil IKON i samarbejde med Tarm-bryg A/S lancere en række øl rettet direkte mod det religiøse marked. Den første af slagsen er en Alterøl, der kan bruges som alternativ af vin-fornægtende altergængere. Det eneste der endnu vides om Alterøl er, at det bliver en porterøl på omkring 10,5 procent.

Den næste i rækken af øl i samarbejdet mellem IKON og Tarm-bryg, er lys pilsner på ca. 0,2 procent. Navnet ligger endnu ikke fast, men har af bryggerne i Tarm fået kælenavnet Biskoppens Moustache pga. sin kraftigt skummende karakter og fesne smag.

Den sidste af de tre øl der foreløbigt er skitseret i samarbejdet, er en Bock-øl. Det vides endnu ikke hvor mange procent den vil lande på, da ingen i Tarm-bryg før har prøvet at brygge denne type øl. Men navnet skulle angiveligt være Kretansk Buk, efter den djævlelignende gedemand, der efter sigende huserede på Kreta i det 17. århundrede, indtil en hellig mand kom forbi og velsignede stedet ved at knuse samtlige vinflasker på øen.

IKON og Tarm-bryg A/S ser frem til samarbejdet.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.