FANDOM


Share 1 Share 2 Googleplus Share 3 Share 4 Share 5
Wiki Dagens Nyheder | Flere Nyheder | Skriv en Nyhed | Tip os om en nyhed | Jeg har fundet Holger!

19. december 2011 kl. 01:45 (UTC), , Nordkorearedigér

Kim-lildil

I to stive klokketimer sad partifunktionærerne og gloede på Kim Li'l-Dils nye hestepas, inden nogen dristede sig til at tage hans puls. Død og borte. Funktionæren blev naturligvis skudt af sikkerhedsmæssige årsager.

Dybsorg

De stakkels nordkoreanere kunne dårligt stå på benene af bare sult sorg ved meddelelsen om Vaclav Havels Kim Li'l-Dils død.

Hele nationen er i sorg efter meldingen om den store leder, Kim Li'l-Dils alt for tidlige bortgang, udtaler en tårevædet og hulkende statslakaj direkte fra den nordkoreanske ambassade i Gørlev.

Grædende tv-reportere, hulkende kæledyr, bøgetræer der bøjer deres grene mod jorden og løgpillere, der græder som pisket, ses overalt i det totalt sorgramte Nordkorea.

"Som om hungersnøden ikke var nok" udtaler en døende bonde til Risavisen, mens han sutter på reporterens snørebånd, "så kommer denne katastrofe oveni". "Hvad har denne mand, denne konge, denne profet, dette lys i mørket, dog ikke gjort for vort land? Hvor ville vi være uden ham? Og nu må I have mig undskyldt, jeg vil kravle ind til min kone og mine børn ved spisebordet, for vi plejer altid at sulte sammen til spisetid. Tak for snørebånd."

Det nordkoreanske styre har besluttet, at det vil slå hårdt ned på Sydkorea for denne den værste af alle provokationer. Atomvåbnene peger allerede mod den 38. breddegrad og kun et mirakel kan nu standse den betimelige gengældelse, som det stolte nordkoreanske folk vil bringe over nakken på Sydkoreas hudløse køtere. Samtidig har myndighederne erklæret 11 måneders landesorg med fem indlagte grædesekvenser i døgnet (gælder også spædbørn og kæledyr).

Ondskabens akse, der ellers omfattede Irak, Iran og Nordkorea, er nu barberet helt ned til ét land, i hvert fald indtil Li'l-Dils søn, Kim Il Dung, har indtaget sin naturlig plads som sit lands elskede leder. Han har foreløbig fået tilnavnet "Et Fyrtårn af Håbløshed".

"Der er ikke meget akse tilbage over det, desværre" udtaler Irans præsident Abanamiabanamehadjad i en uofficiel beklagelse af Kim Li'l-Dils død. "Selv har vi ikke atomvåben endnu, men mon ikke vore venner i Nordkorea kan bombe de imperialistiske korsriddere tilbage til oldtiden? Så ses vi der!"

Åh, ja, mens vi husker det. Tjekkiets forhenværende præsident Vaclac Havel er også død.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.