FANDOM


Share 1 Share 2 Googleplus Share 3 Share 4 Share 5
Wiki Dagens Nyheder | Flere Nyheder | Skriv en Nyhed | Tip os om en nyhed | Jeg har fundet Holger!

Danmark, 10. september 2014, 19:55redigér

Mark

Sådan så den danske mark ud efter en dag uden skybrud

Efter en overordentlig tør sommer i Danmark har det tidlige efterår budt på en sand syndflod af skybrud.

Denne tendens standsede brat i dag, da der landet over ikke blev meldt om ét eneste sølle skybrud. Det betød ingen bortskyllede køer i Midtjylland, ingen bortvasket roehøst på Lolland og ingen lukning af udfaldsvejene i København.

Der var dog antydningen af skybrud frem til dagen i dag, hvilket flere steder fremkaldte vandpytter, som børn med stor fryd kunne stampe i. Men da ingen af dem var store nok til at TV-2 News helikopteren lettede, har der højst været tale om et "almindeligt regnvejr".

På nuværende tidspunkt er der stadig ikke et samlet overblik over skadernes manglende omfang. Det antages dog, at én eller flere landmænd vil udtale sig indigneret over den utilfredsstillende og ustabile vejrsituation. Der må også forventes en større granskning og selvransagelse hos DMI, hvor den manglende evne til at forudse det udeblevne skybrud normalt ville resultere i mindst én omgang kvajebajere.

I en skriftlig kommentar til Spademanns Leksikon, skriver Miljøministeren noget forkvaklet sludder. Det var dog ikke muligt for redaktionen at vende blikket mod essensen af svaret, da vi var i gang med at se på sjove dyrYouTube.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.