FANDOM


Aandssvag kommune indføre ryge forbud i eget hjem

I Aandssvag kommune klapper de (kage) i deres små hænder, da de har taget idiotiske kommunale beslutninger til helt nye og uhørte højder! -Ja de kan faktisk næsten ikke få armene ned af begejstring!

En analytiker med speciale i kommunale beslutninger, har lavet en forudgående analyse og han udtaler følgende til redaktionen: Jeg er gået i dybden med tallene og det må siges, at beslutningen ikke er så tilfældig som man kunne fristes til, at tro. Den bygger på en 3000 sider lang rapport. Dem der sidder og tænker at det virker som en krænkelse af privatlivets fred, må jo forsøge på, at forstå at landets kommuner grundet omstændighederne i samfundet har været bundet på hænder og føder, på grund af hjemsendelsen. Derfor har de slet ikke kunnet træffe lige så mange vanvittige beslutninger, som de plejer og dette har så skabt et stort efterslæb i deres arbejde, dette samles der så rigtig godt op på med det her tiltag, da det er 100% vanvittigt. Hvilket også fremgår af rapporten.

Kommunens øverste ledelse udtaler: “Vi har brugt mange år på, at finde på noget innovativt og komplet vanvittigt. Med dette forbud opnår vi begge dele! Det er dog også meget væsentligt, at vi har borgernes fulde opbakning. Det er faktisk bedst hvis de slet ikke stille spørgsmål i forhold til vores arbejde og beslutninger.”

Vores (væsentligt højere begavede!) udsendte, har stillet ledelsen i Aandssvag kommune nogle kritiske spørgsmål, både på vegne af kommunens indbyggere og vores egen undren over hvordan det vil fungere i praksis.

Hvordan vil i håndhæve dette vanvid? - Det er vi rigtig glade for, at i spørger om! fordi vi har hyret omkring 500 eksterne konsulenter som skal føre kontrol med borgerne alle døgnets 24 timer.

Hvem skal finansiere det her? - Det her er jo slet ikke et spørgsmål om penge, da det her tiltag har en samfundsmæssig værdi i sig selv.

Føler i at det er det rigtige tidspunkt for en beslutning af denne størrelse? - Ja det mener vi! Det er lige netop nu det skal gøres. Det er noget, som vi længe har udsat da der ikke har været så meget fokus på hvad de almene borgere går og laver i deres privatliv. Det er faktisk først nu vi har rettet fokus på det. Hvilket jeg vil tilføje, at vi er utroligt glade for, at vi har valgt at gøre.

I synes ikke, at det er for vidtgående, at gribe ind i borgernes privatliv? - Nej faktisk ikke, det vi gør, det gør vi fordi vi tager ansvar for den enkelte borgers sundhed. Der vil sikkert være flere måder hvorpå vi i fremtiden også kan tage ansvar og handle på vegne af borgerne, ud fra hvad der er i deres egne bedste interesser. I øjeblikket er vi også ved, at undersøge mulighederne for, at skemalægge borgernes sexliv, da vi er kommet frem til, at det er bedst at have nogle faste rammer.

Redaktionen tog også kontakt til en af kommunens borgere, udenfor den lokale Netto. Morten er meget utilfreds med kommunens tiltag. Han mener ar det er en krænkelse af privatlivets fred. Han er faktisk så oprørt, at han selv er begyndt, at krænke folk i hans omgangkreds. Det borgeren Morten også fortæller er, at han i forbindelse med kommunens vanvids forbud har startet en undergrunds ryge klub, hjemme i hans kælder. Yderligere overvejer Morten også at starte virksomhed på det sorte marked, som skal forhandle cigaretter. Dette skal alt sammen foregå i et “safe-space” hvor rygetrængende borgere kan søge tilflugt for samfundets vanvid. Også har han vist hørt noget om, at der er nogle skatte fordele ved, at drive virksomheden på det sorte marked.

Udenfor Netto møder vores udsende også Jytte, som har sendt en skriftlig klage over kommunens beslutning. Redaktionen har også forsøgt på, at finde frem til, hvor klagen befinder sig, lige nu, i det offentlige system, men ingen aner hvor den er og kommunen beklager med: - “Jamen vi har også lige haft noget omstrukturering.

Jytte føler sig yder mere også krænket over Mortens opførsel og mener helt bestemt, at det hele stikker helt af i øjeblikket. (Dette er vi på redaktionen i øjeblikket larmende uinteresserede i, da det ikke er vores fokusområde lige nu)

Morten og Jytte er ikke deres rigtige navne, redaktionen er faktisk slet ikke bekendte med deres rigtige navne.

Redaktionen forsøgte også på, at få et svar fra kommunens borgmester, men til dette svare han: - Det er faktisk slet ikke mit ansvarsområde Hvilket vi her på redaktionen tolker som: “jeg ved faktisk ikke en kæft om hvad de laver”.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.