FANDOM


Muntjac2

En Muntjac, sekunder inden den æder 12-14 fasaner.

Muntjac, ikke at forveksle med nunchago, er en invasiv hjorteart, der kan formere sig fra 2 eksemplarer, til 150.000 på kun 60 år. En Muntjac er altædende i ordets bogstavelige betydning: Planter, bær, fugle, gummistøvler, børn. Hvis du kan udtænke det, kan Muntjac'en æde det! (måske undtaget, beriget uran - men almindelig uran glider ned, som var det vand.) Oprindelig kommer den fra Europa, hvor nogle smarte folk fandt på at udrydde dem. Derpå dukkede de op i Asien, hvorefter et fjols tog et par eksemplarer til England, som nu døjer med de omtalte 150.000 eksemplarer, der bider indhegninger over, for at æde fasaner.

Muntjac1

...samme Muntjac, efter at den åd førnævnte fasaner. (Lortet er skudt, hovedet skåret af, og halen solgt til en 14-årig, blind dreng.)

Navnetredigér

Ordet "Muntjac" betyder ikke noget, men menes at være en lam fordrejning af det indiske ord "Punjab", der heller ikke betyder noget. På europæiske sprog, har Muntjac'en dog fået mere logiske navne, alle opkaldt efter dens blodsuger-tænder:

Muntjac'en i madlavningredigér

Da en Muntjac er en underart af hjorte, bærer smagen præg af vildtkød, om end en kende mildere i smagen. Det anbefales derfor kraftigt, at servere den som en sammenkogt ret, gerne med persille. Har man ikke adgang til vand i tilstrækkelige mængder, kan det anbefales, at servere den skåret i stykker á ca. 2-3 centimeters firkanter, stegt sammen med kartoffel-stykker, rød peberfrugt, frisk mynte og en anelse rødvin. Hertil drikkes en engelsk pilsner, på maks. 0,5% alkohol.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.