FANDOM


Bouncywikilogo
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om Mors.
Mors er en utrolig stor ø, og har en tilsvarende stor svampevækst, som er blevet kunstigt fremstillet af nogle meget fulde finner, som, efter at have fremstillet øen under en brandert, valgte at placere den midt i Limfjorden, til stor gene for thyboerne.

Mors bor de svampeelskende morsingboere, som har bygget en bro imellem Thy og Mors. Mange thyboer har forsøgt at nedrive broen, men det er altid mislykkedes, fordi morsingboerne har brugt en hemmelig metaltype til at bygge broen. Dette metal er simpelthen ikke til at ødelægge, og derfor plages Thy af en kontinuerlig tilstrømning af morsingboere, og der er ikke noget at gøre ved det; der bliver selvfølgelig holdt øje med, hvor mange morsingboere der strømmer over broen.

I vinteren 2010 skete der det ulykkelige, at fjorden frøs til, og derfor kunne morsingboere frit komme til Thy, uden nogen form for kontrol. Hvis dette nogensinde sker igen, må man håbe, at en kløgtig person laver en revne i isen, hele vejen rundt om øen.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.