FANDOM


Morgenavisen Jyllandsposten (JP) er en husstandsomdelt pamflet, hvor alle kan give deres mening til kende - bare de selvfølgelig mener præcis det samme som Ralf Pittelkow.

JP1

Morgenavisen Jyllandspestenposten. Frisk fra propagandaministeriet i Viby.

"Maometto aveva un pene lungo"

~ Silvio Berlusconi om en af kvinderne i sit harem


Oprindelseredigér

På Ravnsbjergbakken, som ligger langt uden for Aarhus, opførte Kong Volmer i forne tider et gulstensfort, som skulle beskytte landets værdier mod horderne fra Øst. Fortets vicevært, Flemming Rose, kaldte disse styrker for Jyllands-Pesten, så det er på en måde ironisk at fortet i dag er kendt under dette navn ...

I 1953 blev overmagten dog for stor, så natten til onsdag sneg Flemming og hans allierede sig ud af bagdøren og tog bus 123 til Kalø Slotsruin, hvor de gjorde holdt et par timer og spiste deres medbragte flæskesvær, pølser og tørret hund i skiver; altsammen skyllet ned med en Chateau de Lafite Rotschild 1958. Herefter stjal de i deres brandert en gammel Mazda 626 og drønede mod Sletterhage. De holdt en kort tissepause ved Olaf Ryes Skanse, og fra fyret ved Sletterhage satte de sig op på nogle specialtrænede marsvin,[1] der bragte dem til Nyhavn. Herfra gik de i samlet flok op ad Strøget, hærgede nogle butikker og bodegaer undervejs, indtil de brasede ind hos dagbladet Politiken på Rådhuspladsen, hvor de har opholdt sig siden.

Læserbreve i Jyllandspostenredigér

Jyllandsposten har nogle fantastiske læserbrevsskribenter. "Viden" og "klarsyn" er ikke ligefrem spidskompetancer blandt disse, og det er en forudsætning for at få dit læserbrev optaget i spalterne, at man:

  1. Ikke holder med nogen til venstre for DNSB Dansk Folkeparti.
  2. Har siddet på en traktor eller opholdt dig på en øde gård mindst 90% af dit liv.
  3. Ikke har den fjerneste indsigt i betydningen af ordet "Stavnsbånd".
  4. Er ude af stand til at forstå, at nogen er bare marginalt klogere end dig - og "professorer" er ikke deres titel værdig, per definition!
  5. Den eneste i verden du må give ret, er Ralf Pittelkow [2].

Skribenter i Jyllandsposten er de eneste, der formår at skrige skingert på skrift.

Det sociale eksperimentredigér

JP2

Noget i loven, der ikke altid interesserer JP. Dolph prøver at være ansvarlig - for en gangs skyld.

Dybest set er JP en eksperimenterende journalistisk institution. Gennem tiderne har de prøvet gang på gang, at flytte grænserne for anstændighed og kildekritik. Det er ikke lige altid at eksperimenterne er gledet til den rigtige side, men de er da i det mindste kommet ud over kanten.
Denne metode har været anvendt til tre spændende eksperimenter:

Eksperiment 1: Folk på øde øer og Jyllandspostenredigér

Prøv at forestille dig: Du sætter en flok danskere ud på en øde ø, og sender dem udelukkende Jyllandsposten, som dermed bliver deres eneste kilde til information. Dag ud og dag ind, får de udelukkende historier om, hvor forfærdeligt det står til med demokratiet, og samtidig bliver al argumentation understøttet af nogle af landets vredeste og mest indavlede ensporede læserbrevsskribenter.
Efter ca. 20-30 år henter du disse mennesker hjem fra øen, og forsøger nu at repatriere dem i selve Danmark.

Her vil man opleve, at mennesker som har tilbragt en længere periode udelukkende sammen med Jyllandsposten, er blevet svært uvidende og ekstremt fordomsfulde. Deres verdenssyn er indskrænket og præget af et billede af verden, som den ser ud fra sædet i en traktor i Udkantsdanmark.

Her tænker du nok: "Et sådan eksperiment kan ikke lade sig gøre. Sådan noget findes ikke i virkeligheden". Til det er svaret: Prøv at se på alle de udlandsdanskere, der emigrerede til Costa Del Sol eller Pattaya i 1970'erne.

Eksperiment 2: Tegn en mand.redigér

På et tidspunkt i nul-nullerne besluttede JP sig for at gøre noget spændende. Man udskrev simpelthen en tegnekonkurrence, hvor man indbød nogle vittighedstegnere til at tegne profeten Muhammed, for derved at forsøge, hvor hidsig man kunne gøre en større andel af verden, og hvordan udbredelsen af nogle grimme lortetegninger, forklædt som et eksperiment med ytringsfriheden blev modtaget af nogle, der ikke har begreb skabt om friheder i det hele taget, og som kun er i gang med at lære at læse.

Forsøget endte ikke specielt heldigt, men der skete dog en vis reduktion af varmeregningerne på de danske ambassader i bl.a. Syrien, og der skete også en vis forøget aktivitet af pakkeleverancer til ambassaden i Pakistan. Alt sammen takket være Jyllandsposten - og hurra for det da.

Eksperiment 3: Udvid selvretfærdighedenredigér

Jyllandsposten er garanter for - og til dels opfindere af - danskernes ekstreme selvretfærdighed. Princippet er velkendt: Du gør noget fordi du kan, men du har intet blik for konsekvenserne af dine handlinger [3], og andres menneskers skæbne rager dig en fjer, så længe at du med dine handlinger kan demonstrere din frihed til at handle.

På JP har man bevist erstattet fællesskabets interesser med det ensporede hensyn til det egoistiske behov. Sådan er det bare, men du kan jo altid vælge at købe en anden avis.

Fodnoter om fodnoternes pamfletredigér

  1. Trænet af Frømandskorpset
  2. Du er luret, Karen Jespersen, selv om du ofte skriver under synonym.
  3. Kan du genkende dig i den beskrivelse, så er du nok egnet til særlige opgaver på denne side.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.