FANDOM


MobilePay er en app til overførsel mellem to parter. Systemet er lavet af Danske Bank, og har med et trylleslag afskaffet alle dårlige undskyldninger, så som "Jeg har desværre ingen småpenge" eller "Jeg har glemt min pung derhjemme".
Efter indførelsen af MobilePay, er antallet af dårlige undskyldninger for ikke at give til en hjemløs faldet til 0

Mobile-pay-450x362

På Spademanns kan du også betale med MobilePay. Vi mangler bare at lære at bruge det.


Historieredigér

I 2012 introducerede Danske Bank deres nye reklamekampagne ved navn "New Standards".
Kampagnen blev modtaget med stormende jubel, og straks forlod godt 60.000 kunder banken i vrede, aktiekursen styrtdykkede, image-målingerne nåede det laveste niveau nogen sinde målt og direktøren blev "tilbudt en fratrædelsesordning"[1].

Danske Bank indså, at der nok under de givne omstændigheder ville være gavnligt, i det mindste at gøre enkelte kunder glade.

Man ville derefter lave en app, hvor to parter kunne overføre penge til hinanden, uden at de skulle stå i kø i timevis ved en skranke, eller at de skulle hjem på netbanken og bruge et par måneder på at få Nem-ID til at fungere.
At man så ikke skulle betale gebyrer for at anvende servicen[2], ville i følge bankens plan blive indhentet senere, når man strammede pris-skruen et par gange.

Det endte som en frygtelig fiasko!

Omkring 1.000.000 havde i 2014 hentet appen. Det betød, at Danske Bank nu ikke kunne begynde at opkræve penge for brugen af MobilePay, fordi de i så fald ville pisse yderligere 1.000.000 kunder af, med udsigten til at deres direktør endnu en gang blev fyret.

I stedet kravlede appen ind i alles telefoner, og fratog dem dermed muligheden for at være nogle fedterøve.

Undskyldningerne der forsvandtredigér

Hjemløs

Her en hjemløs. Efter at du har fået MobilePay, er du tvunget til at give ham.

Efter at alle har fået MobilePay, så kan alle nu også modtage penge. Sjovt nok omfatter denne type af brugere hjemløse, facere, tiggere, plagere, nassere og kollegaer som gerne vil samle ind til en for dig ukendt kollega.
Det underlige ved systemet er, at du aldrig vil være i den modtagende ende. Du vil kun opleve at blive nasset på. Forskellen er, at du ikke kan undskylde dig med, at du ikke har nogen penge. For du har din mobiltelefon.

30px-Cquote1 svg Gi'r du ikke en skilling til en stakkels tørstig sjæl? 30px-Cquote2 svg
Den hjemløse om at du skal dække hans alkoholforbrug.


30px-Cquote1 svg Beklager - jeg har ingen småpenge. Jeg ville ellers meget gerne give dig... 30px-Cquote2 svg
Dig om hvorfor du ikke mener, at det kan være tilfældet.


30px-Cquote1 svg Det skal du ikke tænke på. Du kan overføre dem på MobilePay 30px-Cquote2 svg
Den hjemløse om hvorfor din eneste undskyldning nu er værdiløs.


Når du er blandt brugerne af MobilePay, så skal du give til:

  • Alle kollegaer og disses børn, kæledyr og familie, hver gang der er en anledning[3]
  • Hjemløse
  • Kirke-bøssen
  • Indsamlinger til Dyrenes Bekæmpelse
  • Indsamlinger til alt andet!

Konkurrenterredigér

I 2014 introducerede en række teleselskaber deres fælles modtræk: "Paii". Her er det lykkedes at få op til 10 brugere til at hente appen, og den betragtes dermed som den største[4] konkurrent til MobilePay.

Hvis du har begge apps installeret, vil de begynde at overføre alle dine penge mellem de to apps skiftevis, 60 gange i minuttet. Hver gang vil de opkræve et overførselsgebyr på 15,- kr.

Fremtidsudsigterredigér

Et slag på tasten? MobilePay, såvel som Paii, enten uddør eller bliver forbeholdt tweens indenfor en ekstremt overskuelig fremtid. Årsagen til dette er, at betalingskort-pusherne som f.eks. Nets i efteråret 2014 introducerer swirp-betaling, der i al sin enkelhed er brug af f.eks Dankort, men uden brug af pinkode - med en samlet transaktionstid på et halvt sekund.

Det var så dét, MobilePay...

Noter friholdt for betalingredigér

  1. I "banksprog" betyder det: "Han fik det største los i røven, men fik 10 mio kroner med på vejen"
  2. I hvert fald i starten.
  3. Og dem er der uendelig mange af!
  4. Om end ufatteligt sølle og nærmest latterlige
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.