FANDOM


"Gammel kærlighed ruster ikke"

~ Eric Schon om din mor


Min første kæreste hed ... øh, Kirsten. Jeg mødte hende på kommunebiblioteket i Aarhus, hvor vi sad og røg hash sammen med bibliotekaren til den ugentlige torsdagskoncert i auditoriet på 1. sal. Musikken var det nyeste fra fx Pentangle, Donovan og Bob Dylan, og når vi ikke var alt for skæve, planlagde vi anarkistiske demonstrationer for at få et ungdomshus i en gammel museumsbygning. Senere besatte vi Rådhuset, sloges med politiet på gaderne og bar på skilte, hvor der stod GÅRDMAND BJØRN UD AF INDOKINA! Jo, det var festlige tider, og selvfølgelig gav kommunalpolitikerne efter og gav os et hus i Telefonsmøgen, hvor jeg blev ret ferm til at klatre rundt på taget og gå på tagryggen. Naboerne tilkaldte strømerne, men jeg smuttede bare ned af en bagtrappe. Projektet holdt en tre-fire måneder. Så havde junkierne og spritterne fucked stedet totalt op, og Kirsten og jeg vendte tilbage til Mølleparken og fyrede piben af dér, når vi ikke parrede os som kaniner i en opgang, ude i Marselisborgskovene eller i en telefonboks. Vi boede jo begge hjemme, selvom min far var død og Kirstens far afsonede sin spritdom. Men sådan var det i 1968 ... Rappe tider!

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.