FANDOM


Magisk Gryde[1]

Jeg putter ananas i gryden, op kommer guld! Jeg putter kiwi i gryden, op kommer et fotografi af Sorteper.
Du putter krøllede hestepærer i, op kommer Anette Heick.[2].
Den nye Gryde fås med Tefal belægning, som gør gastronomiske fiaskoer til en realitet. Glem alt om Findus, Livretter og Dan Turell, for her har du gryden, der muliggør alt!

Du troede fugle flyver i luften, træ hænger på træerne og at indtagelse af gule vingummier er indirekte tilbedelse af Mogens Camre. Men det er det også.
Prøv i stedet en opdateret, tidløs og dyrevelfærdsgodkendt tankegang med den Magiske Gryde. Få fornyet din inspiration til alle dine akvareller, når du kaster et blik på det flotte design. Udført i krydsfiner, et finish med de aerodynamiske former, og stemplet:

30px-Cquote1 svg The Magic Pot - made in Vallensbæk. 30px-Cquote2 svg
Varedeklarationen om magisk gryde


Er Den Magiske Gryde den bedste af slagsen på markedet? Er den blevet sammenlignet med andre produkter af samme kaliber, og vandt i samtlige kategorier fx. nobelhed, best-til-prisen og åndbarhed? Næppe Ebbe.
Vi har valgt ikke at bringe konkurrenternes salgstal i fare, ved at vise resultaterne, kun fordi vi tænker på bæredygtighed, arbejdsløshedstal, og bevarelse af den Sydamerikanske Stiletsolsort ...og fordi det er dansk lovgivning.

Ældre forskning viser at en Magisk Gryde, er det fedeste siden bacon, det sjoveste siden vandsprøjt på bølgepap, og det mest nyskabende siden uddeling af verbale stokkeslag til John Travoltas filmpræstationer.
Træt af gamle pytter og pander? Køb gryden nu, og du modtager en arkitekttegnet fyldepen, hvorpå indgravering af dit navn og cpr-nummer. Så er det slut med at glemme de første seks meningsløse cifre. Bestil nu!

Den magiske gryde kan alt... Blot ved at tilsætte en smule magi[3].
Spørg efter Magi hos din lokalkendte brugsuddeler. Vil du ikke godt gøre det nu? Så laver jeg en kop kaffe i mellemtiden.

Noterredigér

  1. Dette er et forbandet digt, og dermed løgn, falsk, og græsk.
  2. Læs brugsanvisningen, som ikke medfølger, før brug
  3. Cannabis...
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.