FANDOM


Grunk

Her ses Grunk, da Øvrigheden langt om længe fandt ud af, at Christiania bare ikke er et sted for børn.

Lukas Forchammer alias "Grunk" (f. 1988) er en halv-irsk christianit, der ved flere lejligheder har gjort det klart for den kulørte presse, at han på ingen måde føler sig som dansker, hvorfor Bertel Haarder naturligvis har rost ham for at være et strålende symbol på dansk innovation.

Grunk som berømthedredigér

Alle over 3 år véd, at Grunk's fart mod Hollywoods Walk of Fame, begyndte i 1991, da han reddede sig rollen som netop "Grunk", i filmen "Krummerne". I de følgende år, fik han rollen yderligere to gange til, men indså hurtigt, at for at blive kendt, skal man enten udgive et videobånd med sig selv i seng med folk á la Paris Hilton, eller begynde at tage stoffer. Da Grunk var mindreårig, og boede på Christiania, valgte han stofferne[1].

Efter fremkomsten som anerkendt sanger, i et band af samme navn som ham selv, begyndte Grunk at udgive det ene megahit efter det andet, hvoraf flere nævntes i forbindelse med prisnomineringer, f.eks.

Bandet "Lukas Graham"redigér

Grunk og hans venner opstod på Christiania i 2011, da de som så mange andre christianitter der ikke ønsker at gøre som alle andre, netop gjorde som alle andre, og smed et par numre ud på youtube. Meget hurtigt eskalerede antallet af visninger, til at runde imponerende 100.000[2], hvorefter bandet begyndte at trække på gaden fulde huse på et christianit-spillested, opkaldt efter skadedyr man normalt finder på hunde og katte.

Efter succesen, skrev de kontrakt med et pladeselskab, og gennemførte en turné med godt 30.000 solgte billetter - fordelt på 45 koncerter[3]. Derefter er det gået støt fremad, med større turnéer rundt omkring i verden, herunder Norge og Sverige.

Noterredigér

  1. Det endelige mål siges at være Betty Ford-klinikken i USA.
  2. Til sammenligning findes der altså folk med 62 visninger, der alligevel kalder sig "Youtubere".
  3. Det er i gennemsnit ca. 700 stk pr koncert. Til sammenligning var der 400 tilstede, og 600 der gik forgæves, ved deres gennembrudskoncert på Christiania. Sagt med andre ord: selvom det er en imponerende lynkarriere bandet har haft, var deres første turné et ynkeligt cirkus.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.