FANDOM


Lini3

Her ses linie 3 på formentlig Skt Hans Torv

Linie 3 var en af Københavns Sporvejes populære linier som gik fra Kgs. Enghave til Blegdamsvej gennem Nørrebro.

Den nøjagtige linieføring ses her

3. Enghavevej—Nørrebro—Blegdamsvej.

  • Lanterner: 2 hvide.
  • Skilte: Hvid grund, sorte bogstaver.
  • Rute: Mozarts Plads—Enghavevej—Enghave Plads—H. C. Ørsteds Vej— Åboulevard—Blågårdsgade—Fælledvej (mod Vesterbro: Elmegade—Stengade—Korsgade— Griffenfeldsgade)— Blegdamsvej— Trianglen—Ndr. Frihavnsgade—Strandboulevard. Længde 7,7 km.




Derfor....

Linie 3redigér

Sorg
Denne artikel rummer begrænsede redigeringsmuligheder pga. sorg
Der må ikke i denne artikel forefindes slibrige detaljer om personens fortid slet ikke da han/hun var nødt til at ernære sig som pornomodel indtil han/hun blev opdaget.
Heller ikke noget om vedkommendes pilleforbrug, støtte til lyssky sekter, fysiske fortrin, skattegæld, pinlige episoder i talkshows etc. etc.
Linie3-2

Tarvelighed på linje.[1] Hvis du selv betaler din billet, så skal du seriøst en tur i Luksusfælden!

Opstandelseredigér

Linie 3 opstod i Syttenhundredeoghvidkål ved et tilfælde, da de tre påtagede humorister blev landsat fra et linieskib til Bornholm, hvor de havde forsøgt at underholde den måbende besætning med finurlige ordspil, og ved at lege at de var 5-6 år gamle og i gang med at lære de mest basale regler for børns dårlige opførsel.

Efter en meget lang nat i stormvejr, var der ikke længere nogen fra besætningen som ønskede at leve, og derfor blev de tre udstødte truet med kølhaling eller frivillig landgang. Betingelsen for at vælge landgangen frem for kølhalingen var, at de tre tosser aldrig igen forsøgte med at gøre sig morsomme over konge, dronning eller fædreland.

Beklageligvis for eftertiden, var der ikke i aftalen indført en pasus om, at Linie 3 måtte optræde med parodier på i forvejen dårlige vittigheder - altså at de tog de i forvejen værste vittigheder og gjorde dem endnu mere håbløse. Man vidste jo dengang godt, at det ville ende med noget jammerligt lort, som kun kunne muntre de mindst begavede sjæle i de fjerneste afkroge af udkantsdanmark, al den stund at der som følge af stavnsbåndets nylige ophævelse ikke var meget at grine af, når man kom vest for Roskilde.

Medlemmerredigér

Linie 3 består af:

  • Anders (som spiller barnlig)
  • Thomas (som spiller småtbegavet OG barnlig)
  • Preben (Som spiller utålelig OG småtbegavet OG barnlig)

Alle tre medlemmer er castet ud fra deres evner til at være mindst muligt morsomme, mest muligt efterabende og at tjene en prober skilling undervejs. Bagefter formøbler de deres optjente penge, for dermed at have en grund til at belaste verden med endnu et intetsigende og ensformigt "show".

Optrædenerredigér

Linie3-3

Et ægte Linie 3 show. Vær beredt på at kede dig til døde!

Linie 3 optræder typisk i flok og meget typisk i Tivoli eller i andre forsamlingshuse for udstødte personligheder. Her vil de fremføre deres samlede repertoire af slidte "vittigheder", og på alle måder forsøge at gøre sig morsomme på andre kendtes bekostning. Showet vil indeholde en blanding af sang, musik og banaliteter, men som tilhører har du sådan set selv været ude om det - du kunne have valgt at se en fransk black-noir film om en kartoffelavlers genvordigheder med at finde et ståsted i tilværelsen, og hans evige kamp mod borgmesterens magtfuldkommenhed, men i stedet er du havnet i alverdens ultimative uhumoristiske univers.
Det bliver bare ikke værre!

Når du ankommer til showet, så har du en klar fornemmelse af, at du vil bilve underholdt med morsomme bemærkninger, hvilke forventeligt vil blive afbrudt af lidt kedelig musik. Musikken er ikke underholdningen, men du tager det med - mest i forventning om at få lidt brand-gode, brand-sjove jokes med på vejen.
Nu formes det egentlige program for dig, mens du sidder og bemærker, at dine tæer ligesom griber efter dine hæle:

  • Showet starter: Jan Glæsel spiller vildt højt i trompet. De tre går ind på scenen og starter med at forklare, hvorfor de er kommet.
  • 20 minutter inde i showet: Der stadig ikke landet gode jokes. Publikum sidder og ser nervøst på hinanden, mens de optrædende stadig er i gang med at forklare, hvorfor de nu står her igen.
  • 25 minutter: De første har rejst sig og er gået på toilettet. De tre på scenen begynder at spille et nummer. Det lyder falsk!
  • 35 minutter: Pinligheden begynder at indfinde sig. Preben prøver med at lege at han er Dronningen.
  • 55 minutter: Rædslens tårer trænger sig virkelig på hos dig. Du ser over på en svært overvægtig dame i firserne, der ler manisk og hysterisk.
  • 70 minutter: Din lyst til at begå selvmord bliver afløst af at de tre starter endnu en "sang". Du tænker på lyden af din motorsav, mens du drømmer dig et andet sted hen.
  • 90 minutter: Redningen er nær! I et apatisk anfald af påført sindssyge kommer du til at skide i bukserne. De næste 3 kvarter går på toilettet med at rydde op, mens du hulker stille.
  • 135 minutter: Anders er gået i gang med at skrige at de andre er dumme. Preben lader som om at han er Dronningen, og Thomas lader som om at han er en kendt politiker.
  • 160 minutter: Den fede dame ved siden af dig ler stadig hysterisk. Lyden af hendes hånd der klasker på hendes lår overdøver Thomas' pruttevittigheder.
  • 200 minutter: Der er stadig få overlevende i salen. Thomas tager sin guitar frem, og spørger om han må give et nummer.
  • 450 minutter: Tiden fremstår uklart for dig. Du hører på en vittighed om en bager, mens du drømmer om at tage pladsen for en fyr i Guantanamo, der er blevet tortureret i årevis.

Noget senere slutter showet. Hvis du overlever, så er du måske kureret fra nogen sinde at komme igen.


Repertoireredigér

Som alle andre professionelle svindlere kunstnere, så indeholder Linie 3's shows en bestanddel af faste elementer. Det er måden hvorved de tilsikrer den faste tilskuerskare, at de får værdi for deres billetindkøb. Det betyder at et Linie 3 show består af følgende basiselementer:

  • Preben leger at han er Dronning Margrethe II.
  • Anders leger at han er 5 år gammel.
  • Thomas leger at det hedder et "Hångklæde"
  • Preben prøver at være påtaget overbærende med de andre to.
  • Thomas kan ikke forstå at det ikke hedder "en drinks", når det nu hedder "et slips"[2]
  • Anders leger at han er børnefornærmet og påstår at: "Det man siger er man selv, for det står i Aktuelt".
  • Thomas prøver at tale som Uffe Ellemann-Jensen.

Jubilæerredigér

Linie 3's eneste virkelige skabende bedrift, har været at introducere verden for et utal af tilbagevendende - og som oftest temmelig generende shows, der kaldes "Jubilæumsshows".
Fænomenet er blevet overført til Bilka og andre supermarkeder, hvor der med inspiration fra Linie 3 kan være jubilæum eller fødselsdag hver eneste uge, året rundt!

10 års jubilæumsshowredigér

Linie3-1

Linie 3 ved deres 10 års jubilæum.

Allerede ved deres 10 års jubilæumsshow, var de løbet tør for materiale som de kunne destruere og skamride. Det var simpelthen nu ni år siden, at det sidste stykke ægte danske humor var smadret til ukendelighed af de tro- og kulturløse sjæle.

25 års jubilæumsshowredigér

Efter en forfærdelig mængde år, så udkom Linie 3 med et 25 års jubilæumsshow. Udgivelsen var for dansk humor, hvad Malaria var for Afrika. Det er ikke helt lykkedes for almenheden at komme sig over det.


25 X 25 års jubilæumsshowredigér

I 1980'erne havde man forventet at ydmygelserne endelig måtte være forbi - men nej! Efter år med nedgang i omsætningen af 78'er plader, var de tre nu endnu mere desperate og udslidte ringvrag nået til den 25. genudgivelse af deres 25 års jubilæumsshow. Det blev straks fulgt op af en turné, der var et af de tidligere eksempler på "All outta money tour". Selv det begreb, som andre så meget har måtte lide under så længe efter, har Linie 3 været med til at fostre - endda mere end én gang.

Se også redigér

Fodnoterredigér

  1. Det hedder "Linje" - og ikke "Linie". Sidstnævnte er stavemåden fra 1800-tallet
  2. Seriøst! Det er en af deres jokes! Der burde findes en straf for den slags!