FANDOM


Lesmis

Endnu én - af virkeligt mange filmplakater, der bærer samme layout som plakaten til "Ringenes Herre - Eventyret om Ringen" fra 2001

Les Misérables (2012) på film, handler om en flok mennesker, der trods vekslende talent for samme, insisterer på at synge hvad som helst, som normale mennesker bare ville sige - eller i nogle tilfælde klare med fagter.
Filmens primære roller er en kommende rig borgmester, som sad 19 år i fængsel for at stjæle en basse hos bageren, en strisser, der vier sit liv til at brødtyven dør pinebænken bag tremmer, en mørkhåret enlig mor, der ifølge bogen er lyshåret, en forældreløs tøs ved navn Kotelet og en rødhåret tudefrans, som frier til piger, han kun har set i 28 sekunder.

Handlingredigér

Filmen begynder med at Wolverine endnu ikke har opdaget sine kløer og derfor arbejder med at slæbe skibe væk fra havet, så de ikke bliver våde. Fat Maximus - overbevisende spillet af Russell Crowe - sender Wolverine væk med en besked om, at han skal have stemplet sit pas på et kontor oppe i bjergene, uagtet at EU stædigt holder fast i arbejdskraftens fri bevægelighed. Pga. sult, hjemløshed, xenofobi og almindelig elendighed, glemmer Wolverine at få stemplet passet, men husker til gengæld at stjæle kirkesølvet, fra den eneste mand, som gider at servere ham et måltid mad. Herefter bruger Wolverine kirkesølvet på at åbne en sweat shop og købe sig til en position som borgmester.
I Wolverines sweat shop arbejder den mørkhårede blondine Fantine, som er mor til Kotelet, hvilket hendes kolleger ikke må vide, så naturligvis finder de ud af det. Fireogethalvt minut senere har Fantine solgt sine tænder, sit hår og sin krop, for at kunne sende penge til Borat og Bellatrix Lestrange, som begge bliver betalt for at udnytte Kotelets genitalier arbejdskraft. Samtidig dør Fantine af ét-eller-andet slemt, der dog ikke er værre end at hun kan synge sin svanesang. Wolverine køber Kotelet på sortbørsen, medens pigen står på bare tæer ude i sneen, men uden at føle kulde.

Mange år senereredigér

Lesmis2

Fantine og Kotelet, om deres komplekse forhold

Fat Maximus leder stadig efter Wolverine, som i sagens natur bør fængsles, selvom straffen er udstået og Wolverine selv har valgt at gå under jorden i lige netop det kvartér, hvor Fat Maximus er politichef. Og for at være endnu mere forklædt, så køber Wolverine sine smøger og økologiske sødmælk ind i dagslys, midt på åben gade. På én af indkøbsturene, ser Lili Elbe Kotelet - i under et halvt minut - og bliver så betaget af hendes misdannede øjne, at kærligheden øjeblikkelig blomstrer. Faktisk bliver Lili Elbe så glad for Kotelet, at han/hun tager hen til sine revolutionære venner og synger en sang om, hvor forelsket han/hun er. Ikke længe efter, bliver hele selskabet pløkket ned af Fat Maximus' styrker - bortset fra Lili Elbe, for det regnes som dårlig stil at skyde transer rødhårede. Havde Lili Elbe været en rigtig mand, havde han som eneste overlevende nu skudt sig selv i skam og afmagt, men da Kotelets fiskeøjne er så schmåkke, gør han/hun det ikke. Til gengæld redder Wolverine ham/hende op af kloakkerne, hvorefter Fat Maximus begår selvmord ved at hoppe i Seinen, modsat i bogen, hvor han skyder sig en kugle for panden.

La fin heureuseredigér

Kotelet og Lili Elbe gifter sig, og Wolverine fejrer den store dag ved at sætte sig til at dø for øjnene af sin indkøbte datter og hendes mand/kone. Her kommer Fantine's sjæl sammen med præsten med kirkesølvet, der enten er en engel eller Gud, og hun synger Wolverine ind i dødsriget, der på en særegen vis ligner et Paris, som benytter orker og/eller christianitter som arkitekter. Fantines sjæl er, pga. dårlig planlægning fra scriptgirlens instruktørens side, stadig korthåret.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.