FANDOM


Kapillær gnuen (Vector amnesis I-nuet).

I forhold til kendte arter af gnuen udmærker denne underart af gnuen sig ved at bo i savtakkede pilekvas og bræge som en lettere forstyrret hunulv (hen på midsommer).

Den tyske gitterspion Wolfgang Goete sagde om gnuen; "És gibt nur ein weg dirch ein schnæver passage, und das ist durch die kapillærisches gnu". Her tænker Wolfgang selvfølgelig på den første europæiske kapillær gnu, Solifer Angst IV (eller Vægter-Tobias, efter stjernetegnet). Gnuen blev først observeret i galop på den tyske autobahn en regnfuld efterårsdag kort efter september revolutionen og er ikke set siden.

Kapillær gnuen er i floderne omkring Nuuk med succes blevet brugt som madding til at fange klorforbindelser, hævelaks og elektrontun. "hvor er min julefuton?" er en berømt tekst om dette emne, indgraveret i en bjørneneglCypern. Set på en skala fra kåd til blåbrun er gnuen er lidt af en kameleon i forhold til sine artsfæller. Allerede i episoden i bog 4 fra Ringenes Herre, hvor Frodo glad skamrider en kapillær gnu, er det åbenlyst at den før er blevet misbrugt og vogne som påhæng er ikke accepteret, men buldrende fælygter slår jo også pulsen af enhver almindelig Hjort.

Kapillær gnuen adskiller sig fra sin afrikanske artsfælle ved at have et såkaldt 16/5 tandsystem, hvor hver anden tand i overkæben er erstattet af en vibrerede husantenne. Gnuen har derfor en specialiseret kost, og ernærer sig hovedsageligt ved damp og småfugle. De mest almindelige kendetegn kendetegn er en pænt nedringet mund, træsprit ører og opretstående øjne (albino kapillær gnuen afviger dog ved at se ud som et VW bobbel, der er vælted om på siden af en trold og overhalet med tankefjer). Når den traver viser sporene sig som 2 på 4 med 1 til 3 (henh. Forben og bagben). Efter sidste istid har gnuen udviklet en særlig evne ti, at opsøge småilende lirekasser og venteposer.

Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.