FANDOM


Begyndelsen redigér

På førstedagen tænkte Kage over, hvad den ville skabe. På andendagen lod den som om den tænkte over hvad den ville skabe men slappede bare af. På tredjedagen gjorde den ligeså. På fjerdedagen skaffede Kage materialer til hvad den ville skabe. På femtedagen begyndte den at skabe jorden. Det gjorde den samt resten af universet de næste sekstendage. På toogtyvendedagen skabte Kage, mennesket i sin grandtantes billede. Den skabte en mand og en mand, hurtigt fandt Kage ud af at det var sindssygt upraktisk og skabte derfor en kvinde.

De to mænd begyndte at slås om kvinden, mens hun rensede negle. Efter mændene havde sloges i fire dage blev de ved i tre dage hvor de ikke tog en pause på to timer og Kage skabte en sandwich. Til sidst blev de enige om, altså kvinden og Kage, at de skulle slagte den ene mand og pisse på den anden. Og det gjorde de så…
Den tilpissede mand og den neglefilende kvinde fik så mange, mange, mange børn, som også fik mange, mange børn, med hinanden og sig selv, at det udviklede sig i en psykotisk voldsom klam retning.

De tre garve brødre redigér

Engang i vikingetiden i Nordvestsverige boede de tre brødre: Ib, Bo og Svend. Alle tre glade vikinger, som elskede at voldtage nonner og stjæle penge fra små børn.
Da Ib gik op på et meget, meget højt bjerg og drattede rimelig voldsomt ned igen og smadrede hovedet mod en sten, fik han en åbenbaring. Han mødte Kage.
Efter åbenbaringen blev han munk i kagecholismen. Han sagde der ikke skulle være nogen love i denne religion.

Imens Bo var ude at plyndre Irland fik han sin åbenbaring. Dette skete imens han voldtog en alterdreng sønder og sammen[1]. Han sagde at man skal bede mindst en gang i sit liv, ellers kom man ikke i kagehimlen. Hvis man ikke bad mindst en gang i sit liv, kom man i brokkolihelvede. Og dermed pasta.
Da Svend var på tønden i det lille hvide hus, fik han sin åbenbaring. Den indbefattede at man gerne måtte bruge kyllinger som toiletpapir.
En dag vandrede de tre garve brødre til Bummelumskoven i Hviderusland. Der bosatte de sig og byggede den første, rigtige kagecholistiske kirke. Der skrev Ib de elve bud.

De elleve bud redigér

  1. Man må ikke bruge døde kyllinger som toiletpapir – kun levende.
  2. Man må ikke spise rådden mad kun hvis - man er sulten.
  3. Man må ikke pisse i en anden mans mjød – kun hvis det er torsdag.
  4. Man må ikke opbevare ørevoks i en æske.
  5. Man må ikke stege grønt kød – kun hvis der er hår på.
  6. Man må ikke opbevare Kage – det skal ædes på stedet.
  7. Man må ikke slibe sin stridsøkse under gudstjenesten.
  8. Man skal have mindst en beklædningsgenstand når man viser sig offentligt.
  9. Man skal dræbe alle kagemolister man ser.
  10. Man behøver ikke kunne tælle.

Ib af Rodentil redigér

Ib var søn af Klaus, som var barnebarn på sin mors linje, som stadig var hans egen linje. Klaus’, fætters, bros, børnebørn var de tre garve brødre’ Ib, Bo og Svend, så biologisk set var Ib beslægtet med de tre garve brødre.
Ib boede i byen Rodentil, som lå i Nord-Syd Skotland. Ib var derfor nudist…

Ibs hobbyer var at prikke små kaniner ihjel med sin venstre langefinger og tegne guden Kage. Derfor blev han slagtet noget så brutalt af sine grandfætre. Efter Ib af Rodentil’s slagtning tog Kristoffer af Omø den kæp grandfætrene brugte til at mase Ibs testikler ud af hans [[røv|ende||. Nu brugte Kristoffer kæppen til vandrestav.

Kristoffer nedskrev beretningen om Ib af Rodentil i den ny faldende sne med sin dugfriske morgenurin.
Efter Kristoffer noget så yndefuldt havde skrevet den smukke beretning, kom syv drenge og åd sneen. Efter drengende havde ædt sneen skrev han beretningen på papir med sin knap så friske formiddags urin.
Efter han havde nedfældet beretningen, kom hans hund og urinerede kraftigt over papiret. Derefter gik Kristoffer på lokum og skrev hele beretningen om Ib af Rodentil på toiletbrættet og ud over hele gulvet. Kort efter kom hans kat og slikkede hele toilettet rent. Kristoffer blev sur, tog en kniv og skrev hele beretningen om Ib af Rodentil på sit inderlår. Kort efter døde han af blodtab…
Kristoffers ben er bevaret den dag i dag.


Jogen von Møgdag redigér

Jogen von Møgdag var en meget, meget stor mand. Det var ham der grundlagde den anden uægte kagecholistiske kirke. Det er i den kirke man opbevarer Ib af Rodentils indvoldekæp. Jogen von Møgdag indførte også kaninhalalslagtningsreglen. Reglen gik ud på, at man kun måtte halalslagte syv kaniner på to dage; hverken mere eller højere. Jogen lavede også talsystemer og tidsystemer.
Han brugte 4-talsystemet i stedet for 10-talsystemet. Jogen forkortede de tolv måneder til fire måneder, fordi han havde dårlig hukommelse. Jogen syntes at 365 dage var for lidt til et år, så han valgte hundrede normale år på et Jorgenår. Der gik altså 25 år på en måned. Månederne hed jaben, sushen, veraben og jusin. De tre måneder betød:

  • Kat
  • Æsel
  • Veranda
  • Kage.

Jogens tidsregning startede efter kristen tidsregning i år 452 e.Kr.

Jarlen med sin halvfodskat redigér

Ib af Rodentils farsøns, brors, onkel, fætters, fætter var ham selv. Men det kan også være lige meget. Men Ib af Rodentils grandtantes oldebarn, der var opkaldt efter sin far Uglamur den syvende i fjerde, hed selvfølgelig Jarlen af Natten, søn af dagen, bror til skyggen…
Ja, Jarlen var selvfølgelig goth. Jarlen havde en kat, som han havde vundet i vikingetombolaen for 14 år siden. Fordi han vandt den i vikingetombolaen, navngav han den Julle. Julle havde en helt særlig evne, hver gang Julle harkede en ordentlig snotter på gaden, kom det til at ligne guden Kage. Den havde også som vane at urinere folk i byen i munden om morgen. Dette blev en meget effektiv erstatning for hanegal om morgen.

Julles rejse redigér

En gang da Julle skulle ud på sit urineringstogt rundt i byen, tog han fejl af de sædvanlige vikingehuse og den gamle kirke (på grund af sin rimelig kraftige påvirkning fra diverse fluesvampe). Derfor traskede Julle med pomp pragtstyrke frejdigt ind af kirkedøren, hen til døbefonden, åbnede gylpen, tog dyret frem, startede cirkulationen af sine mandige væsker og vædede heftigt ud over og ned i døbefonden, på alteret og halvdelen af kirkegulvet. Derefter lukkede han gylpen, rystede poterne, slikkede de steder hvor der var blevet urineret ved et uheld og spankulerede ud af kirkedøren. Julle havde den store glæde at støde ind i Jarlen af Natten og kaste op ud over, og ned i, hans støvler. Jarlen tog sin enormt store tandpirker op af lommen og begyndte at pirke sine tænder. Derefter lossede han den vederstyggeligt skæve kat ind i en smed. Smeden hældte flydende jern ud over kattens venstre næsebor. Katten vågnede af sin salige svamperus og begyndte at hyle noget så falskt. Præsten, der stod for byens svampebeholdning, tog sin umanerligt store rustne tang, som normalt blev brugt til at brække nakken på kvæg og tog den rundt om Julles genitalier. Præsten klemte hårdt og brutalt til mens den stakkels kat hylede og vred sig, men desværre formåede præsten kun at flække de to fine jomfrulige avlingskugler på langs. Julle syntes at det gjorde så vederstyggeligt nade at den humpede til Tibet i fosterstilling. Underligt nok så havde Julle en ustyrlig trang til at lade vandet. Idet den urinerede, fandt den ud af at dens urinbillede af guden Kage blev særdeles vellykket. Nu så Julle en vej. Faktisk havde vejen hele tiden været der, men Julle havde haft travlt med at studere de sørgelige rester af sit tilskadekomne underliv. Julle besluttede sig for at vandre ned af vejen. Pludselig fik den lyst til at harke jernklumpen ud af sin næse. Klumpen var stadigvæk varm. Efter den havde harket klumpen ud på jorden, tog den klumpen ind i munden og begyndte at tygge på den med sine ynklige helrådne tænder. Sådan opstod den første plombe. Julle, i en salig rus af svampe lallede rundt i de spanske alper, indtil han kom til DDRJ (Deutsche Demokratische Republik Jylland). Her fandt Julle, i en endnu saligere rus af svampejoints og skipperlabskovs, på sine 41 teorier. I sin utrolige skævhed overså han dog, at der ikke var 41 men derimod 9 teorier.


Julles teorier redigér

-Selvfølgelig i en salig rus af svampe

  • Køer stammer fra æsler, som er skabt af Kage (i sin onkels brors billede).
  • Det er din ret, som svin, at tale, som du vil (og ryge/drikke/indtage gennem sugerør og andre indtagelsesmuligheder som du vil).
  • Uriner hvor og hvornår du vil (gør du det i kirken så pas på dine genitalier).
  • Jeg er gud… det er Kage også lidt.
  • Kage ser alt, så vær aldrig nøgen.
  • Der går altid en mand, der hedder Lars bag dig… pas på!
  • Vær blot blasfemisk. Kage kan tage det.
  • Kage elsker alle… mest mig fordi jeg er fantastisk.
  • Penge har Kage skabt. Derfor smager de godt.

Markus Sushen af Lalleburg redigér

Der var engang en glad dreng… men ham skal vi ikke snakke om nu. Der var en anden god gang den lokale landsbytosse og digter, som skrev digtet ”Mine tæer smager af salt”. Han hed Olav den Grumme… som kort efter sin fødsel blev omdøbt til Markus Sushen af Lalleburg pga. hans overvældende stupiditet og store ører. Markus var kagecholist ligeså hele byen. Engang da han gik langs floden Rodentil (opkaldt efter Ib af Rodentil) skabte han sin (og sin eneste) konspirationsteori imod Kage. Denne nedfældede han på et forbi flyvende blad med blodet fra sit højre øje. Kort efter blev han et offer for Kages vrede og druknet i en flod af flydende marengs.


Konspirationsteori imod kagecholismen redigér

Hvis Kage er gud,
Og gud er kage,
Og jeg spiser kage,
Så optager jeg gud,
Og gud er i alt,
Og gud er mig,
Så jeg er gud,
Og man skal ikke trodse gud,
Så jeg er verdens hersker.
Mwuhahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahahhahahahahahahahaha…
MWUHAHAHAHAHAHAAA
Hahahahahahahahapølsehahahahihihohohæhæhåhåhehehøhøhaha HAHAHAHAAAA!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

William Verner den vamle redigér

Der var engang en klam pædofil dreng på tretten trekvart år. Han var multiseksuel (han gjorde det med mænd, kvinder, børn, dyr, lysestager og sofaborde, dukker og kassettebånd). Kort sagt, han var et klamt liderligt svin. Men det er ikke ham vi vil omtale, men hans bror. Han var from og klog som dagen var kort. Da han fyldte fjorten… skete der ikke en skid. Men da han fyldte seksten begyndte han at udtænke en troskabsed til kagecholismen. Da han fyldte sytten var troskabseden færdig. Ved at læse denne op i mindst to højtstående kagecholisters tilhør bliver man accepteret kagecholister.

Troskabsed til kagecholismen redigér

Jeg vil stole på Kage,
Jeg vil stole på Kage,
Så vil Kage overveje at stole på mig.
Jeg stoler på alt, hvad der står i kagecholismens hellige skrifter.
Det er min hellige bog, det er min lære. For hvad der, vil være mig helligt og jeg vil løsrive mig fra alle andre religiøse forbindelser…
Jeg vil ikke tro på andet end Kage.
Jeg vil ikke tro på andet end Kage.
Jeg vil ikke gemme tyggegummi under sengen medmindre det er pakket ind i gamle underbukser.
Jeg vil ikke spise selvdøde dyr undtagen hvis de er døde af en kombination af herpes og brystkræft.
Kage er gud, gud er kage.
Kage er gud, gud er kage.
Kage er gud, gud er kage.
Kage er gud, gud er kage.
Jeg overgiver mig hermed helt og holdent til religionen kagecholisme.

Yderligere betingelser for at troskabseden skal fuldbyrdes redigér

  • Eden skal afsluttes med et stykke roulade eller 100 gram kage.
  • Et desmerdyr på coke må ikke befinde sig ikke befinde sig i den ed aflæggendes strømper, og man må ikke være Ondskabens Hersker
  • Den fremtidige kagecholist skal starte ceremonien med at spise mindst 50 gram kage

Teodohr O’Shopallahuh redigér

I nærheden af en biflod til floden Edenberry lå der en landsby. I nærheden af den by lå en lille ubetydelig flække. Denne flække hed Klockery. Flækken blev grundlagt af John O’Schmidt i den sidste 6/25 del af veraben f. J.v.M. Johns brors horeunges fætters tidligere bofælle var Teodohr O’Shopallahuh.
Teodohr gjorde under sin ynklige levetid Klockery til en kagecholistisk by.

Livet, døden og det imellem redigér

Poul den Pompøse solgte pølser i Polen. Dette var tidens bedste vits da Jean de Cosette levede i Nordnorge. Han kom oprindeligt fra Sverige. Jean havde den franske form af den kagecholistiske tro hvor Kages grandtante var den ypperste skabning på Jorden. Kages grandtante, som var nogle og 10 milliarder J.v.M. M år, levede i ro og mag ved en lille udseende skovsø nær Diulefit. Hun blev ofte spurgt om råd af energiske kagecholister hvortil hun gav mystiske svar som ”Solen skinner ved grønne geders salooner når strengen spændes fuldt”. Hun gik under navnet ”Oraklet ved den lille udseende sø”. Da Jean de Cosette fyldte 21 år rejste han den lange vej fra Nordnorge til Lista. Der mødte han profeten Julle O’Shopallahuh der lærte ham hvordan man udvider marven fra hashplanter og om det perfekte liv for en kagecholist var:

  1. Lev
  2. Spis
  3. Forplant dig rundt omkring i verden.

Jean begyndte at rejse rundt i de forskellige smågyder i Kanses og fandt ud af at der var mange, der forbrød sig mod krav 1. Derfor besluttede han at kagecholister ikke kan dø. Uheldigvis døde han 3 minutter senere af en kristen ekstremists høtyv.

Den første kagecholistiske sammensværgelse redigér

En efterårsnat vandrede den enfoldige kongelige seniorkommandant og kagecholist August Svendsen op mod Finderup Lade med en maskeret hop af aggressive kagecholister efter sig. Deres vrede blev opvakt da deres konge, Erik Klipping, tog den sidste kage ved den årlige påskefrokost. De var bevæbnet med høtyve, kødøkser og spidse pinde, der var hærdet over en sagte ild. Da de kom til laden, med hævntørst dybt brændende i deres hjerter, åbnede de sagte døren hvor de så deres konge i dyb søvn. De stillede sig rundt om kongen i en stor cirkel og gjorde sig klar til det forestående mord. Med et gryntede kongen højt. Alle folkene sprang ud af døren undtagen den brave marsk Stig Andersen. Han var så stiv af skræk at han var låst fast på stedet. Langsomt begyndte de andre at nærme sig. De hævede deres våben højt over hovedet og gennemborede mere eller mindre den sovende Erik Klipping. Derefter dansede de en vild sejrsdans hvor de brugte en masse pailletter af garvet hør. Derefter sørgede de brave kagecholister, som henholdsvis var jurister, dommere og advokater både for, at kongens væbner, Arvid Bengtsen, og et halvt snes andre blev dømt for overlagt kongemord og for, at bangebuksen marsk Stig Andersen kom i eksil til Norge pga. åbenlys dumhed.

Livet efter døden redigér

Da Gandalf O’Shopallahuh døde mødte han Kage på en lang grussti oversået med græs og ferskentræer. Kage sagde, med en klang så sprød som butterdej: ”Giv mig et frø, og jeg skaber liv, giv mig et dødt træ, og jeg finder det et sted at være, ligeså ville jeg finde dig et sted at være”. Pludselig befandt Gandalf sig i et enormt overflødighedshorn, som strakte sig længere end øjet kunne se. I hornet bugtede chokolade sig, og marcipan blomster spirede langs flodbredden for øjnene af ham. Små antiloper af lys chokolade med marengshatte galoperede langs flodbredden af brun farin. Vulkaner af drømmekage spyede blokke af chokolade så mørke som marianer graven ud over det utopiske landskab. Da Gandalf så alt dette frådede han straks en stang fra et wienertræ og to ny udsprungne jordbærkageblomster, hvorefter han fik et gok i nødden af Kage for manglende appetit. Da satte Kage sig op på en høj piedestal af marengs, hvor han trak en ko i land på sin Gandalfpibe og sagde disse ord til Gandalf: ”(Host) Dette er mi… (hark hark)… hrm! Mit rige som du ser. (host, host, harrk… host!). Din hr… (host) hybel ligger til højrerrr… (hark hark) under den sto… (host! Host… harrrke) store mosegris. Go… (sprotz, örtz) gooeo… (hark, hark hark!) oheded forrnøhhr (host, host, spurtz, iiiiiIIIKH!!) nøjelse (arh… host host!). Da Kage var færdig med at tale faldt han I hostekramper og rallen ned for sin piedestal. Gandalf tog et sug, bare for at prøve, af Kages pibe… og vågnede 4 dage senere i en lunken æblelikør.

Erik Erikssons tre bedrifter redigér

Erik Erikssons tre bedrifter var, at han omvendte den svenske konge til kagecholist, påviste at man kan leve udelukkende af kage og døde som den første i verden af femtegrads diabedes. Erik Eriksson kom fra en lille by på den islandske nordkyst. Da han blev seksten havde han omvendt hele sin by til kagecholister kun ved hjælp af en skål af marengs og helvedes meget mandsmod. Læren om kagecholismen havde han fået fra en gammel tagbjælke, der en dag havde draget i land. På denne bjælke var billedet af en usigelig grim kat iført jeans og dennes ulyksalige fortælling. Bjælken sendte han som bjælkepost over oceanet. I en alder af sytten besluttede han sig for at missionere i de hedenske egne af Sverige. Da han efter mange strabadser nåede frem til Sverige bad han audiens hos kongen. Kongen, som han forvekslede med et påklistret birketræ, var ikke begejstret for kagecholismen. Erik besluttede sig derfor for at bevise, at kage var den bedste spise og religion ved at leve ar dette i et år isoleret i en kælder. Da året var omme formåede han at overbevise den svenske konge om Kages storhed og almægtighed i stilstand og form. Kongen kunne ikke nægte at kage, både som spise og som gud, måtte være perfekt, siden Erik havde levet af og med dette i et år. Tre dage efter døde Erik Eriksson i hellig oplysning, hvilket senere er blevet diagnosticeret som femtegrads diabetes.

Det første højtstående medlem af kagecholismen redigér

Thorvald Björnsson levede i en pivutæt jægerhytte med pilrådne tagbjælker sammen med sin kone, som sjovt nok også var hans søster. Hytten var fasttømret 80 skridt i berustet tilstand nordnordvest fra isblokken, der ligner en omvendt ulvs øre på Vatnajökull på Island. Hele slægten Björnsson havde været troende kagecholister så længe der mindedes. Endag da Thorvald var ude for at fange en uopmærksom snehare til frokost blev hans hytte opslugt af et kageformet hul i jorden. Da talte Kage til ham: (...) desværre glemte Thorvald den ordlyd, men betydningen glemte han ikke. Han havde fået som livsmål at blive højtsående kagecholist og omvende hele verden. Desværre døde han otte timer efter pga. en slem forkølelse (han nøs meget meget kraftigt og faldt ned i det kageformet hul). Før han døde nåede han dog at skrive en bog, eller rettere begyndelsen af bogen; faktisk helt præcist kun forordet, med sin ragekniv dyppet i hareblod og nedfældet i isen. Forordet lød som følger: Der findes fem former for kagecholisme: Jullisme, der er en form for profetdyrkelse, hvori man dyrker profeternes måde at tilbede Kage på og prøver at følge deres levevis. Kagemolisme, som er troen på, at Kage er djævlen og bør udryddes. Pardoxisme, hvor man mener at Kage er gud, og at vi alle er skabt af denne men desuden, at Kage er en løgn og ikke findes og derved, at livet er meningsløst og faktisk slet ikke findes. Dietisme, som er den skriftstro og originale kagecholisme, som er den franske afart af kagecholisme hvor Kages grandtante lever på Jorden og er tilbedelsesobjekt.

Fodnoterredigér

  1. I den onde stil! Kirken benægtede alt siden, og har truet os med et grumt sagsanlæg; så derfor: Der var ingen sag! Basta!
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.