FANDOM


Andropov

Jurij (i midten) sammen med et par af de andre mumier politbureau-medlemmer. Bemærk at deres pudseklude er hæftet fast til jakken med et stort søm, da nokkefårene ellers ikke ville kunne finde det igen.

30px-Cquote1 svg Der findes ikke én Jurij, der ville dømme mig for embedsmisbrug! 30px-Cquote2 svg
Josef Stalin

Jurij Vladimir Andropov (f. 15. juni 1914 – d. 9. februar 1984) var for KGB, hvad J. Edgar Hoover var for FBI: Et magtfuldt røvhul. Siden blev han generalsekretær for det mægtige Sovjetunionen, ja, endda præsident, men det var først da han var blevet så gammel, at han ikke kunne huske hvad han selv hed.

Det er egentlig imponerende, hvor lidt man kan vide om statsoverhovedet i et af verdens mægtigste lande:

  • Vi kender ikke hans forældres navn,
  • Vi ved ikke om han var gift
  • Vi ved kun, at han er født et sted i Rusland mellem den finske grænse i nord og grænsen til Iran i syd,
  • Vi ved ikke hvilken uddannelse han havde,
  • Vi kender ikke hans militære karriere,
  • eller hans musiksmag,
  • eller hans smag i bøger,
  • eller hans smag i tøsebørn.

Opvækstredigér

Lille Jurij blev født i kejserdømmet Rusland, men det holdt ikke længere end til han kunne sige sin første sætning[1], så var Rusland blevet til Unionen af Sovjetrepublikker, et sandt socialistisk paradis for arbejdere med magtdrømme og partibogen[2] i orden.

Knægten blev jernbanefunktionær, hvilket næsten er det samme som en jernbanearbejder, bare uden beskidte fingre. Han sad i billetlugen og udleverede 1 enkelt til Gulag ca. 200 gange om dagen. Der var aldrig nogen, der forlangte pengene tilbage, så kvaliteten må have været i orden.

Krig og fredredigér

Så kom krigen med Tyskland, der vistnok bundede i, at Adolf Hitler ikke kunne lide de farver, Kreml var malet i. Millioner og millioner af liv gik tabt på grund af belejringer, voldtægter, psykopatri, mordbrande, vanrøgt, sult, kulde og dårlig militær ledelse, det sidste blev dog udlagt som "en stor succes", så Josef Stalin ikke skulle stå til ansvar for sine bøvede beslutninger. Midt i det hele stod partisanen lille Jurij, der kæmpede så bravt[3], at han endte i Moskva som en god socialdemokrat kommunist, dog først efter at have været et lille smut i Ungarn, hvor det lykkedes ham at stoppe et lillebitte oprør, der fandt sted, fordi ungarerne ikke anede hvor dejligt de havde det under den sovjetiske fløjshandske. Det var som sagt ikke noget at tale om, man henrettede et par hundrede og fængslede 13.000. 200.000 mennesker flygtede valgte at rejse til udlandet, hvor de fik en strålende karriere som det ene eller det andet.

I 1967 blev Jurij chef for KGB, da han havde gjort det så "godt" i sine hidtidige stillinger. Her så han det som sin fremmeste opgave at holde Sovjetunionen fri fra udenlandsk inspiration indblanding, bl.a. ved at begrænse de sensitive sovjetborgeres omgang med vantro hunde svenskere, italienere og portugisere og folk fra andre af de lande vi normalt sammenligner os med.

I 1973, mens Freddy Breck sang "Rote Rosen", blev Jurij Andropov valgt til politbureauet, selv om ordet valg i sovjetisk terminologi ikke har helt den samme betydning som i Danmark. Her sad han så i dyb stilhed og eliminerede sine politiske fjender, som kun en ægte KGB-mand kan gøre det. Så stille og roligt rykkede Jurij op af den asociale rangstige.



Bouncywikilogo
Humor-encyklopædien Wikipedia har en parodi-artikel om Jurij Andropov.

Reklamer holder ikke altid hvad de loverredigér

Reagan-Andropov

Årets mænd 1983 kunne ikke være i stue sammen. Reagan talte om "ondskabens imperium" og Andropov svarede, at amerikanerne var uden for pædagogisk rækkevidde. Og begge dele var sådan set rigtig nok.

Venner og fjender omtalte politten Jurij som "lille", "farveløs", "pedantisk" og "meget tissetrængende". Men i 1982, mens en dødssyg Leonid Bresjnev trak sine sidste vejrtrækninger, begyndte Jurij's image at ændre sig.

Nu kunne pressen[4] fortælle, at Jurij:

  • havde en høj akademisk uddannelse, selv om den dog var foregået et af tre forskellige steder, afhængig af hvem man spurgte.
  • talte flydende engelsk og kunne konversere på tysk, selv om han aldrig havde været uden for Sovjetblokken.
  • ikke længere havde gråt hår, men sølvfarvet.
  • havde en forkærlighed for anti-russiske vittigheder, elskede jazzmusik og bøger så meget, at han havde tygget sig igennem hele Top 100-listen over verdens dejligste bøger.
  • Han var født i grænseområdet mellem Sovjetunionen og Finland, så han var jo nærmest europæer. Eller et andet sted i Rusland, igen lidt afhængig af kilden.



Så hele verden så frem til at møde Sovjetunionens nye leder, der både spillede jazz og talte engelsk, MON IKKE der var en opblødning på vej i den kolde krig?

30px-Cquote1 svg Iiiih, hvor vi glæder os! Neeeeej, hvor bli'r det dejligt! 30px-Cquote2 svg
Den danske fredsbevægelse


Så der var nogen der fik en overraskelse, da den lille farveløse kun-russisk-talende Andropov, ikke meget højere end mindstemålet for at måtte prøve rutsjebanen i Tivoli, trådte frem med sit udtryksløse ansigt, en tyk vinterfrakke og den sædvanlige hat trukket ned i panden sammen med de andre udtryksløse mumier sovjetiske dignitarer på toppen af Lenins mausolæum.

Og den nye farao bekrigede alkoholmisbruget, slapheden og korruptionen i sit store rige uden at det dog ændrede andet end at der blev fyldt godt op i arbejdslejrene og folk måtte pimpe i smug.

Og krigen i Afghanistan, som Sovjet havde invaderet 2. juledag 1979, fortsatte, infiltrationen af de vesteuropæiske fredsbevægelser og blåøjede folketingsmedlemmer intensiveredes og nedrustningsforhandlinger var der ikke nogen af.

Til gengæld steg salget af nervemedicin, da hele verden frygtede for følgerne efter at Sovjet nedskød et sydkoreansk civilt passagerfly med 269 ombordværende, fordi piloten var kommet til at flyve 27 km ind over russisk territorium. Det var tilbage i 1983, hvor årets bedst sælgende sang i øvrigt var Karma Chameleon, der handler om en anden vendekåbe. Og russerne sagde at det var ikke med vilje og at de ikke vidste at det var et civilt fly, men de blev hængt grundigt til tørre i FN's sikkerhedsråd, der havde fået fat i optagelserne af samtalen mellem flyet og de russiske jagere.



30px-Cquote1 svg Tag ikke fejl: Dette er ikke et angreb på Sydkorea eller USA. Det er Sovjetunionen mod Verden! 30px-Cquote2 svg
Ronald Reagan


30px-Cquote1 svg Jeg tror ikke det var med vilje. 30px-Cquote2 svg
Lasse Budtz


Den gode side af sagen var, at præsident Reagan besluttede sig for, at GPS-systemet skulle være offentligt tilgængeligt, når det engang var færdigudviklet, så folk ikke skulle skydes til kakaopulver for så lidt.

Ironisk nok døde vor russiske nationalhelt af nyresvigt, selv om han havde bekæmpet alkoholmisbruget med hård hånd. Skål, drenge! Han blev efterfulgt af Konstantin Tjernenko, en anden mumie.

Eftermæleredigér

  1. "Du er anholdt!"
  2. Nej, ikke Socialdemokratiet, Kommunistpartiet.
  3. Hvor og hvordan han kæmpede ved vi ikke noget om. Muligvis udryddede han Sovjets "indre fjender", hvilket stort set var alle andre end Stalin selv.
  4. Muligvis fik de oplysningerne fra en læk hos vandværket. Muligvis ikke.
Efterfulgte:
Leonid Bresjnev
Sovjetisk præsident
19821984
Efterfulgtes af:
Konstantin Tjernenko
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.