FANDOM


"Seuls les chiens enragés et les Anglais sortent au soleil de midi"

~ John Donne om døgnfluerne, elritserne, mopserne og vårfluelarverne ved floderne Test og Itchen

Cocker

Joe Cocker poserer her ved siden af sin flod. Den er godt nok ikke særlig bred, men efter sigende skulle den til gengæld være temmelig dyb

John Probbert Cocker, kendt som Joe,[1] blev født sent lørdag eftermiddag den 20. maj 1944 i den engelske industriby Sheffield og døde mandag 22. december 2014 i Crawford, Colorado, mens han var på fisketur.[2]
Hjemme i England var Joe blevet uddannet som bliktud med speciale i gaskomfurer,[3] men han fandt hurtigt ud af, at det var tørfluefiskeriet med hjemmebundne nymfemønstre i de midtengelske chalk streams,[4] der var hans sande kald.
Efter en givtig afstikker til pladebranchen, fik Joe råd til at købe en flod i den amerikanske delstat Colorado,[5] hvor han så tilbragte det meste af resten af sit liv med at fiske efter invasive bækørreder (Salmo trutta), kildeørreder (Salvelinus fontinalis) og regnbueørreder.[6]

Fodnoterredigér

  1. Eller som Vance Arnold
  2. Som så mange andre berømte rygere lystfiskere, døde Joe Cocker af lungekræft
  3. Datidens mikrobølgeovne
  4. Helst med en 7-9 fods splitcane-stang og en klasse #4-5 dobbelttaperet line på det lille Hardy-hjul, og så en velbundet imitation af en majflue (Ephemera danica) på en langskaftet streamerkrog størrelse 8-10
  5. Han antog (fejlagtigt) at de mange dansemyg (Epoicocladius flavens) var døgnfluer
  6. Salmo irideus (Guardnerii)
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.