FANDOM


Jernbanebroen over Limfjorden

Sådan saboterer man en jernbanebro!

Ramona

Og alt hvad man behøver er sådan en lille fætter!

Jernbanebroen over Limfjorden[1] er en jernbanebro der går over Limfjorden. Oprindeligt var den en jernbanebro der gik over Roskilde Fjord, men da "Jernbanebroen over Roskilde Fjord" indeholdt langt flere ord i én sætning end datidens unge kunne forstå, så valgte man at flytte broen op til Limfjorden.

Turismeredigér

Jernbanebroen over Limfjorden er et yndet mål, og allerede i 1955 blev den første gang ramt af et skib. Desværre skete der ikke de store skader, så toggangen kunne fortsætte efter kun tre uger. Bedre var det året efter (1956), hvor et andet skib ramte broen, hvilket resulterede i at 100 meter af broen og brovagten røg i vandet, hvilket igen naturligvis resulterede i en candyfloss og en ekstra stor plysbamse til skibets kaptajn. Sådan en træfsikkerhed præmieredes nemlig altid i Karolinelund[2]! Uheldigvis kunne man rimeligt let lave en nødbro[3], så driften kunne fortsætte efter kun tre uger. - Dog blev godstogene sendt over Fjerritslev og Thisted[4], så lokoføreren lige kunne komme forbi og købe en drømmekage hos bageren i Brovst.

Man besluttede dog fra centralt hold at sådan noget ikke måtte ske igen, hvorefter man i 1969 nedlagde jernbanen fra Aalborg til Thisted, i 2010 lukkede Karolinelund og i 2006 fik man tvunget bageren i Brovst ud i en konkurs.

Nu var gode råd dyre, men alle gode gange tre, som man siger, og i 2012 lykkedes det igen et skib at torpedere Jernbanebroen over Limfjorden. For at være på den sikre side havde man denne gang valgt et skib der tidligere (naturligvis under et påtaget navn) havde torpederet en anden jernbanebro, så det var i træning til at vippe broen af pinden om man så må sige. Broen er i skrivende stund lukket i tre uger inden den åbner igen - og det er vel at mærke kun den del, der rent faktisk kan åbne.
- Resten forbliver lukket, og så er det slut med tog mellem Aalborg og Lindholm[5] foreløbig!

- Så kan de nemlig lære hvad der sker hvis man stjæler andre folks broer, deroppe i Vendsyssel!

Noterredigér

  1. Grunden til at man ikke kalder den "Limfjordsbroen" er at der er en vejbro, der hedder det samme, og man skulle jo nødigt forvirre bilister og lokomotivfører så meget at de kom til at tage den forkerte bro
  2. Ja det hed tivoliet i Aalborg altså! -ikke noget med Bakken eller Tivoli her!
  3. Der var endnu 50 år til at BaneDanmark blev dannet, så dét der med trafiksikkerhed, det brugte man ikke rigtigt
  4. Ja, dér har der skam også været jernbaner engang
  5. The artist formerly known as Nørresundby
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.