FANDOM


"Karl-Oskar, jag är med Barn - igen!"

~ Liv Ullman om livet i de uendelige svenske nåleskove


Bulm

Liv og Ingmar er herover nøje iscenesat med den norske blondine i rollen som den andagtsfuldt lyttende muse, mens Ingmar kloger den med sin bedst tilstræbte kosmopolitiske attitude. I virkeligheden klør hans røv billedet!

Ernst Ingmar Lubitsch Bergman er en nu afdød[1] svensker, som formåede at blive anerkendt som arketypen for og sindbilledet på den nordiske tristesse. Hans flegmatiske budskab udkom oftest på celluloid i sort/hvad ved jeg-hvid, akkompagneret af traurige tyske toner. Han forsøgte sig også med pornofilm ("Sommarnattens Leende", 1955), men de få mænd, der gik ind og så filmen, meldte sig næsten alle som katolske munke næste dag og afsværgede sig sex i al fremtid. Det er meget fint blandt akademikere at sige, at man er vild med alle Bergmans film. Det er selvfølgelig løgn, ligesom det er tilfældet med folk, som siger, at de godt kan lide jazz, DR2, broccoli og Rød Aalborg snaps.

Den syvende fødsels- og dødsnoteredigér

  1. Han blev født søndag 14. juli 1918 i Uppsala Kommune i det fiktive land Sverige, og han døde mandag eftermiddag ved 17-tiden 89 år og 16 dage efter på Fårø, nær Gotland
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.