
Ovenstående kort viser udbredelsen af Hunnerriget under Attila den Ambivalente. Som det ses, var Danmark allerede dengang en vigtig del af hunnerriget
En hun er et medlem af det nomadiske folkeslag hunnerne, som er exceptionelt i og med, at folket udelukkende består af hunner.[1] Hvor de oprindelig kom fra, véd ingen, men omkring Kristi fødsel stod de ved Bosporusstrædet og forlangte at komme ind i Europa. Hunnerne var dengang en flok sigøjnere nomadisk gruppe af mennesker, og de havde allerede trukket et destruktivt spor af kartesiansk dualisme, skørlevned, diarré og affald gennem udvalgte dele af Østeuropa, Kaukasus og Centralasien i tiden mellem det 1. århundrede f.Kr., og det 7. århundrede e.v.t.[2] , blev hunnerne opdaget på en campingplads nær Det Kaspiske Hav og omkring år 150 var de migreret sydøstpå ind i Kaukasus. I I år 372 havde hunnerne etableret et kæmpestort, men ganske kortvarigt herredømme i Europa. Nu om dage er hunnerne diffunderet ud i samfundet og udgør ikke længere nogen demografisk identificérbar enhed.