FANDOM


Stop hand
ADVARSEL! FØLGENDE ARTIKEL FORSØGER SIG MED EN VISUEL JOKE

Hvis du har læst bog nr. 5 om Harry forstår du joken. Har du set filmen, forstår du den måske. Har du kun hørt om Harry og hans eventyr, har du muligvis tilbragt de sidste årtier i en container eller i en udskidt flyttekasse i kælderen, og er som sådan udenfor pædagogisk rækkevidde. Og føromtalte joke.


"Jeg hader artikler, der forsøger sig med visuelle jokes!"

~ Kværulant


Hp5e

Antikrist som forfatterinden J.K. Rowling forestiller sig vedkommende.


Harry Potter and A Study in Pink er den 5. stak lokumspapir fortællinger om den dysfunktionelle Harry og hans sindssygt normale familie[1]. I dette eventyr, sker der i praksis kun 3 ting: forfatterinden glemmer pludseligt, at hun i "Harry Potter og Flammernes Pokal" har givet Harry og du-ved-hvem hver sin tryllestav med TO kærner, og går tilbage til kun éen, fra bog nr 1. Den overordnede historie for hele bogserien ændres, til nu at dreje ind på noget nazi-fascisme-halløj[2]. Sidst men ikke mindst, introduceres Professor Spydkær, som er en lyserødt-klædt, te-drikkende kattedame, der mest af alt minder om din mor på crack[3].

Også optræder Luna Lovegood for første gang, selvom hun burde have været Harrys veninde lige fra start, i stedet for Hermione.

Handlingredigér

Hp5f

Harry tilbringer som sædvanligt sommerferien hos sin onkel og tante, og deres voldelige afkom, Dudley. En tilfældig dag, hvor det er ganske varmt, finder Dudley og hans kumpaner på at moppe Harry, der dog trækker sin tryllestav, men skræmmes væk af regnvejr. Inde i en tunnel, af den type der normalt kun bruges til graffiti og overfald på elever fra 6. klasse, kommer nogle dementorer og tér sig skummelt, hvorefter Harry skræmmer dem væk med en flyvende kronhjort. Dette udløser en øjeblikkelig udvisning fra skolen, fordi det gør selvforsvar bare. En del af handlingen går med, at det er et komplot, der forsøger at få smidt ham ud skolen, sådan helt generelt, men fordi Harry er helten, kan et ministerium der behersker drager og magi, kun bortvise ham ved hjælp af Jura. Traditionen tro, tilbringer Harry dog en del af sommerferien et andet sted, medens nogle voksne forsøger at redde hans røv. I dette konkrete tilfælde, bor Harry på en londonsk adresse der ikke findes i virkeligheden, medens alle andre ved en helt masse, om ting Harry ikke må vide endnu. Hermiones forældres ligegyldighed overfor datteren, har denne gang bevirket, at også hun opholder sig på en adresse der ikke findes.

Hp5g

Inde ved høringen møder Harry sin kommende fjende, Professor Spydkær, som lader til at have hele Ministeriet for Magi i sin lyserøde sukkerskål. Fordi Harry er helten, undgår han udsmidning. Dette tilskrives i høj grad Dumbledore, der har et kronisk behov for at udsætte knægten for livsfare, hvilket er svært når han ikke er på en skole befængt med Hagrid og andre monstre.

Luna Lovegoodredigér

Pigen Luna Lovegood har aldrig været med før, men da hun har et konstant tåget blik, og en vane med at læse sladderblade på hovedet, mangler hun i denne historie. Hendes funktion i denne fortælling er, at drive handlingen fremad[4], og i dette tilfælde skal hun fortælle Harry, hvad det er der trækker de "hesteløse" hestevogne. Disse bevingede kæmperotter, kan nemlig kun ses af folk der har set andre dø, og fordi Harry er helten, talte kun drabet på Edward "Spadefjæs" Cullen - ikke Hr. og Fru Potter, eller Professor Quirrel[5].

Luna, der systematisk bliver moppet af alle andre end Ginny, Harry, Ron og Hermione, er grænseløst kontaktsøgende overfor dem, og grænseløst alene på sit eget kollegie, så istedet for at give pigen en god skoletid, lader Dumbledore hende bare tøffe rundt helt alene, selvom hun burde flyttes over til Gryffindor, hvor hun har noget der minder om venner. Denne løsning er så tosset, at man foretrækker at en sær pige, bliver stigmatiseret yderligere, ved at man tillader folk at stjæle hendes sko. Eneste sko, vel at mærke. Inden man siger, at Dumbledore aldrig ville gøre dén slags, så husk lige at stodderen skal forestille at vide alt hvad der går for sig på skolen!

Hp5h

På Hogwartsredigér

Fordi Dumbledore fik Harry frikendt, sætter ministeriet Professor Spydkær ind som lærer i Forsvar mod Mørkets Magter[6], hvor hun øjeblikkeligt fratager ungerne undervisning i netop dette, og starter deres undervisning forfra på 11-åriges niveau, og udelukkende teori. Ret bizart, når nu selv det at flyve en kost, kræver praktisk undervisning. Dette bliver Hermione med flere så sure over, at de åbner "Dumbledores Armé", der skal undervise dem i praktisk forsvar. Fordi Harry er helten, skal han stå for undervisningen, istedet for "Fønixordenens" medlemmer, der ellers er en slags anti-du-ved-hvem-terrorcelle, ledet fra et spisekøkken på 15 kvadratmeter. Professor Spydkær derimod, åbner et stikkernetværk som DDR ville have været stolt af, der finder ud af, hvor de obsternasige unger holder klubhus, hvorefter de findes midt i at alle er ved at lære at sige "Expecto Patronum" korrekt, selvom det ellers er noget de færreste kan. Dumbledore forsøges anholdt, hvorefter han efterlader Harry og vennerne til ministeriets nåde og barmhjertighed[7].

Oven i alt dette virak, får kæmpebabyen Hagrid lige tid til, at efterlade ansvaret for sine lillebror til Hermione. Han er præcist ligeså retarderet som sin bror, men modsat Hagrid, er han en hel-kæmpe. Denne del af handlingen er rent fyld og spildtid, så for at markere det yderligere, kan du jo passende dvæle et par minutter ved et billede af en kat...

...Færdig? Godt! Fordi Harry er helten, drømmer han sig til at redde folk, og hvilken hemmelig profeti du-ved-hvem nu går og leder efter. Til al forvirring, dækker profetien over både Harry og Neville Longbottom[8]. Under denne bizarre jagt på en profeti, i bedste Star Wars-stil, kommer "Dumbledores Armé" op at slås med de sortklædte KKKer, midt inde i Ministeriet for Magi, hvor Harrys gudfar, Sirius, bliver skrevet ud af handlingen, i et hamrende bundlamt afsnit. Det er vist nok meningen, at man skal tude her. Dumbledore bliver genindsat, og Harry flipper endelig ud, og smadrer en masse af sin skod-rektors ragelse.

Historien ender med, at Luna Lovegood vil have budding i kantinen, og Harry tager på sommerferie hos nogle mennesker der hader ham, men som trods alt ikke forsøger at få ham dræbt, ligesom Dumbledore gør - men som modsat Harrys onkel og tante, ikke er en skurk, sådan officielt. Underligt nok, når man ser på Dumbledores gøren og laden.

Noterredigér

  1. Hans onkel og tante er normale - det er ligesom pointen i de første kapitler, af bog nr 1.
  2. Se også: Flodhesten Dolph
  3. Hvis din mor allerede er på crack, så undskyld. Navnlig hvis du også var en crack-baby.
  4. Visse filmkyndige vil nok kalde hende "a walking exposition".
  5. Den kvikke læser vil bemærke, at disse tre personer, dermed umuligt kan være døde. De gemmer sig bare på Mallorca!
  6. For detaljer om fagets indhold, jf. Biblen
  7. Når du engang har læst vores Potter-artikler færdig, vil du aldrig kunne se på Dumbledore igen, med samme milde øjne. Æv bæv.
  8. Denne del er ikke med i filmen, ligesom så meget andet. F.eks. både det ene men sandelig også det andet.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.