FANDOM


Hp7a

Teksten siger vist mere om Oscar-komitéen, end om filmene om Harry Potter...[1]

Harry Potter og Dødsregalierne er den 7. og angiveligt sidste historie om ham brilleaben, og hans forsøg på at blive verdenskendt. I denne del af fortællingen, bliver adskillige figurer slået ihjel, Hogwarts bliver lagt delvis i ruiner, en varulv pønser på at voldtage Hermione, der er masser af referencer til Nazityskland, Ministeriet for Magi falder endegyldigt til Du-ved-hvem, en bank splittes ad af en drage og Harrys væbner Ron, siger op og skrider hjem til sin bror og svigerinde.

Handlingredigér

Historien starter hos familien Malfoy, hvor en flok sortklædte KKK'er sidder og planlægger et attentat på Harry, der skal myrdes inden han fylder 17, da det ellers vil være umuligt at finde ham, trods eksistensen af magi. Én af Hogwarts' lærerinder bliver torteret, og siden kastet for kæleslangen, Nagini, fordi at hun støtter sameksistens mellem troldkarle og os andre. Dette til trods for, at det ifølge reglerne i universet her, slet ikke er muligt, at kunne magi, medmindre man har magikere på stamtræet, til at begynde med. Til gengæld regnes Harry som fuldblodsmagiker, selvom hans mor var Muggler. Du-ved-hvems raceregler, er med andre ord, ekstremt mere tåbelige end nazisternes.

En hel masse mennesker drikker Kopi-saftevand, og forvandler sig således til Harry, men fordi Harry er helten, tjekker ingen af pigerne hvad han har i bukserne. Kort efter rejser de, og én af de rødhårede unger får blæst det ene øre af, og flokken mister to medlemmer, herunder Harrys postugle. Dette passer perfekt i handlingen, for da denne del af historien kredser om sammenhold og bofællesskab, har Harry alligevel ingen at skrive til.

Hp7b
Hp7c

Denne figur, Griphook, har en vigtig funktion i handlingen[2]. Og ja: han ændrede en lille smule udseende, fra film 1, til film 7-8[3].

Hp7d

Til bryllup i Tryllelandredigér

Én af de rødhårede irsk-katolske analogier, skal giftes med en fransk elverpige, men inden brylluppet dukker den daværende Minister for Magi op, for at udlevere nogle af Dumbledores egendele, som arvestykker til Harry, Ron og Hermione. De får hhv. Gryffindors Sværd & en Quidditch-kugle, en lighter der tænder/slukker lyskilder, og en børnebog. Ingen af dem, får en egentlig årsag til at arve dette skrammel, og i tilfældet med sværdet, er det ikke engang lovligt, da sværdet ikke tilhørte Dumbledore. Den nu afdøde idiot af en rektor, har med andre ord, gjort præcis hvad man kunne forvente af ham: givet tre teenagere den astronomiske opgave at myrde Du-ved-hvem, men uden at give dem en egentlig hjælp - på dén måde sikrer Dumbledore sig jo også, at unødvendigt mange uskyldige bliver dræbt[4]. Under bryllupsfesten, får Harry en masse nyttig information, inden løjerne bliver spoleret af en besked om, at Ministeriet for Magi er faldet til de sortklædte KKK'er, hvorefter de selvsamme angriber festen, for at nakke Harry. Midt i dette kaos, hokus pokusser Hermione de tre helte væk, og flygter til Harrys hus i London, hvor der sker noget, der driver handlingen fremad.

På trylle-flugtredigér

Efter flere måneder på flugt, og uden at give lyd fra sig, finder de tre ud af, at der er en Horcrux på Professor Spydkær, der er i Ministeriet for Magi. Denne stjæler de, uden større problemer, end at væbneren Ron, kan lappes sammen med oregano(!). Senere erfarer de, at en kopi af Gryffendors Sværd, nu ligger i Bellatrix Lestranges bankboks, som åbenbart ikke er bleve indefrosset eller plyndret af myndighederne, dengang hun og manden blev idømt 940 gange livstid. De erfarer også, at det rigtige sværd, kan ødelægge Horcruxer, som Du-ved-hvem bruger til at holde sig selv i live. Altså en slags magisk respirator. Ron, der fejlagtigt troede at trylle-camping på flugt fra tusinder af bevæbnede, kun varede 2-3 uger, bliver pissesur, og opsiger sin stilling som Væbner for Harry. Derefter skrider han, og Hermione bliver meget ked af det, fordi hun er forelsket i ham. Efter denne sindsoprivende oplevelse, fejrer Harry og Hermione Juleaften, ved at blive overfaldet af - den nu forklædte - kæleslange, Nagini. Hermione knækker så lige Harrys tryllestav på vejen[5].

En aften, vel placeret i et telt i en skov, viser et trylle-dyr sig for Harry, og afslører, at det ægte Gryffindors Sværd ligger på bunden af en sø i nærheden. Det er selvfølgelig "skurken" Snape der har lagt det dér. Harry er ved at drukne, men bliver hjulpet af Ron, der pludselig er dukket op. Det viser sig, at Ron gennem sin arbejdsløshed, har måtte slås så meget med de britiske arbejdsløshedsregler, og ikke mindst jobnet.co.uk, at han helt har opgivet at finde en anden tjans. Han aftaler derfor med Harry, at han igen bliver Harrys tjener, men denne gang ikke som væbner; næ, han må pænt starte forfra som Fæstebonde, arbejde hårdere, og finde sig i Hermiones spot og spe. Ron har faktisk skammet sig så meget over, at være rendt af gårde, at han har gemt sig hos sin bror og dennes franske elverpige-kone. Men nu er alt godt, bortset fra at Rons semi-kæreste Hermione er sur[6].

Efter at have læst Dumbledores børnebog, besøger de Hr. Lovegood, der straks stikker dem til skurkene, hvorefter vores tre hovedpersoner føres til Familien Malfoys hus, efter at være blevet skidt behandlet (og i Hermiones tilfælde, næsten voldtaget). Hos Familien Malfoy vælger Draco ikke at stikke dem[7], hvorefter de flygter med Luna Lovegood, Hr. Olliwander og nissedværgen Dobby, hvoraf sidstnævnte dog dør på vejen.

Trylle-bankrøveri mm.redigér

Hr. Olliwander fortæller noget, og man beslutter sig for at bryde ind i tidligere nævnte bankboks, for at snuppe en Horcrux. De bestikker Griphook med Gryffindors Sværd, hvorefter han fører dem ind i boksen, og efterlader dem dér[8]. Heldigvis dør han. På vej ud, stjæler de en vagt-drage, og smadrer det meste af banken, hvorefter dragen til alt held flyver nordpå, til en sø kun 100 m fra Hogwarts. Tilgengæld fik de faktisk fat i en Horcrux. Fordi Harry er helten, opdager han, at der er endnu en Horcrux på Hogwarts, hvorefter de overtaler Dumbledores bror, Aberforth, til at smugle dem ind. Han fortæller en historie om, at Dumbledore har "negligeret" deres søster. Sandheden er, at Dumbledore sandsynligvis har myrdet hende.

Slaget om Hogwartsredigér

Vore tre hovedpersoner, smugles ind på Hogwarts, hvor en oprørsgruppe eksisterer i bedste velgående. Gruppen fik i øvrigt først badefaciliteter da pigerne begyndte at slutte sig til flokken. De skal hjælpe med at finde, førnævnte Horcrux, som viser sig, at være Rowena Ravenclaws forsvundne diadem, der befinder sig i selv samme rum, som oprørsgruppen bor i, men dette kan først opdages, når de forlader lokalet[9]. Du-ved-hvem og hans hær af sortklædte KKK'er, trolde, varulve, kæmper og Socialrådgivere belejrer Hogwarts, der dog vælger at svare igen med hjælp fra skoleelever, levende rustninger[10], en hær af slaver nede fra køkkenet, spøgelser og hvem der ellers måtte komme forbi, for at give en hånd med. Alle de onde går til angreb, og en masse mennesker mfl. dør, desværre ikke Hagrid.

Harry får til gengæld skaffet Horcruxen, det bliver ødelagt, og han indser, at Dumbledore kun har opfostret ham, med det ene formål at dø ung. Meget lidt tak til Snape gives, for at have ageret dum skid i 17 år, for det fælles bedste. Ron viser sig som en fantastisk tjener, og afslører, at han nu kan tale Slangesprog, bare ved at ligge halvnøgen og lytte tilHarry, hver nat i årevis. Harry erkender, at han er i vejen, og går ud for at møde Du-ved-hvem ansigt til ansigt. Harry bliver dræbt, taler med Dumbledore på Dødsrigets Hovedbanegård, og vågner op igen, lige som alle tror, at han permanent er færdig. Pointen er her, at Harry selv var en Horcrux, og hans "død" har dermed gjort det muligt at dræbe Du-ved-hvem, hvilket også sker. Lige efter, at Neville Longbottom har myrdet kæleslangen, Nagini.

Til Slutredigér

Tjah, hvad er der at sige: Harry bliver gift med sin tjeners lillesøster, optager et anseeligt boliglån, køber en Volvo og får nogle unger. Hermione gifter sig med tjeneren Ron, hvorefter 7-8.000.000 piger skriger af indigneret vrede over, at deres heltinde Hermione giftede sig med det de kalder "Den Forkerte", til trods for, at denne slutning antydes allerede fra bog/film nr 2. Forfatterinden J.K. Rowling undskylder på Twitter, og siger, at det nok var forkert, og at Ron skulle have været dræbt, Hermione gift med Harry og Dumbledore bøsse. Men havde hun virkeligt ment det, kunne hun jo bare have skrevet det oprindeligt, så derfor ÆV BÆV til dig, hvis du er på dén galej, kære læser!

Ekstramaterialeredigér

Hp7e

Hvad sker der præcis på dette billede, og er det medvirkende til, at Ron sagde op som væbner?

Naturligvis er Spademanns tilstrækkeligt professionel, til at levere ekstramateriale[11] til vise artikler, så læs kun videre - det er slet ikke slut endnu!

Ronbledoreredigér

Det er ikke sikkert, at du har hørt om dette før, men meget tyder på, at Dumbledore faktisk er Ron som gammel, der er gået tilbage i tiden, for at sikre sig, at alt går som det skal (dvs. at hans herre Harry, bliver opfostret som et stykke slagtekvæg). Argumenter for[12]:

  • Begge beskrives som oprindeligt rødhårede, høj, tynd og med lange næser.
  • Dumbledore har blå øjne, og selvom Rons ikke er beskrevet, har samtlige af hans familiemedlemmer blå øjne.
  • Dumbledore har et bizart ar på venstre knæ - Ron blev hårdt såret, på venstre ben.
  • Dumbledore er født ca. 1880, og mistede interessen for Berties Multismagsbønner i sin ungdom - men Bertie der opfandt dem, blev først født i 1935.
  • Dumbledore er Rons helt.
  • Dumbledore kan "se" gennem usynlighedskappen, som om han har været der før.
  • Dumbledore ved alt hvad Harry foretager sig.
  • Dumbledore har en ubegrænset tillid, fra Rons mor.
  • Dumbledore har en tidshalskæde.

Spørgsmål om Harry Potter-universet, som vi nok aldrig får besvaretredigér

  • Hvorfor findes der kun to typer jobs: Ministerielt Ansat og Fattig?
  • Hvor høj er Tryllelands inflation, når nu Sølvsejl og Knut nærmest forsvinder, som gangbar mønt?
  • Hvad blev der af Peeves?
  • Hvorfor er Hermione på Gryffindor, når hun så åbenlyst hører hjemme på Ravenclaw?
  • Hvorfor har Ministeriet for Magi hjemmel til at dømme britiske statsborgere til døden?
  • Når Hagrids mor var kæmpe, havde Hagrids far da en kæmpe pik?
  • Hvorfor råber ingen "Reparo" under Slaget på Hogwarts, og dermed holder Dødsgardisterne ude?
  • Var Sirius Black forelsket i Harrys far?[13]
  • Hvorfor reagerede de sociale myndigheder ikke, da Harry gik underernæret omkring hos Familien Dursley?
  • Hvor gammel er Madam Rosmerta egentlig, da Ron falder for hende?
  • Hvad er Bundskatten i Trylleland?
  • Går Hekse og Troldkarle i Kirke til Jul?
  • Hvorfor ændrer Harrys tryllestav kerne?
  • Hvorfor kan ingen, udover Spademanns, se det sjove i "Den Monstrøse Monsterbog"?
  • Hvornår motionerer Hogwarts' elever?
  • Er Kandisbaronens varelager lavet af slaver?
  • Får George psykiske problemer, da Fred dør?
  • Er Skt. Mungos underlagt det britiske NHS?
  • Kan Du-ved-hvem dø af en dumdum-kugle i knolden?
  • Hvem vælger Ministeren for Magi?
  • Blev Weasley-børnene hjemmeskolet, inden optaget på Hogwarts?

Til syvende og sidstredigér

  1. Og jo: ca. 90% af Voldemorts fjæs, er maske, ikke CGI.
  2. Nemlig at udstille bankfolk som onde og griske.
  3. Dette skyldes, at han i 1'eren spilles af Mini-me og i 7'eren og 8'eren af en barberet Ewok.
  4. Jf. evt. de seks andre primærartikler i vores Potter-kategori, for en fyldestgørende beskrivelse af Dumbledores ondskab.
  5. Nej, der tales ikke om hans magiske ynglekæp!
  6. Men det kan skyldes, at det er dén tid på måneden.
  7. Her bliver filmen lidt interessant, med girl-on-girl, men dette får Harry ødelagt.
  8. På vej derind, kan man i filmen se Hermiones kavalérgang, hvis det ellers har nogen interesse...?
  9. Så deeeet.
  10. Fuldstændig som i "Hokus Pokus Kosteskaft" fra 1971.
  11. Ligesom VHS'erne, efter rulleteksterne.
  12. Der er, objektivt set, ingen argumenter imod
  13. Det ville ihvertfald forklare, hvorfor han er pigernes yndling, men aldrig har haft en dame. Hvorfor hans forældre smed ham ud. Hvorfor han altid rendte efter Harrys far. Hvorfor hans hjerte slår en ekstra takt, da han ser Harrys udseende.
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.