Spademanns Leksikon
DanskRigs.jpg

En gruppe historikere og arkæologer slog hovederne sammen i 1999 for at finde ud af, hvordan Harald så ud. De søgte på Google, i begyndelsen uden held. Et af gruppens kloge hoveder foreslog så, at de ledte på Harold i stedet for - og dette gav straks pote! Det er derfor med en vis stolthed, at Danmarks Nationalmuseum kan præsentere dette tussegamle billede af Harald 2. Med tak til BBC News for deres uvillige medvirken.

Professor Engstrøm, der fremkom med sin kontroversielle teori i 1931, fem år efter at have fået konstateret syfilis.

30px-Cquote1 svg.png Jeg er allerede en legende 30px-Cquote2 svg.png
Harald

Harald 2. (død 1018) var søn af Svend Tveskæg og konge af Danmark fra 1014-1018.

Hans barndom[]

Vi mener at vide, at han var barn fra fødslen og til noget op i teenageårene. Kilderne er mangelfulde her, så der er tale om formodninger.

Hans ungdom[]

Haralds vilde ungdom varede sikkert fra hans 15. år og til noget op i tyverne, hvor han nok blev træt af det evindelige drikkeri og horen omkring med tyendet. Men vi kan ikke vide det med sikkerhed, da sladderbladene ikke var opfundet dengang.

Hans kongelige højhed[]

Dette vides med sikkerhed: Harald 2. døde i 1018. Nemlig!

Dette tror vi: Han blev valgt til konge af Danmark, da daddy døde. Hans lillebror Knud blev konge af England. Knud spurgte sin storebror[1]:

30px-Cquote1 svg.png Må jeg osse blive konge af Danmark? Bare lidt? 30px-Cquote2 svg.png
Knud med de bedende øjne
30px-Cquote1 svg.png Du ka' få et bolsje, knægt! 30px-Cquote2 svg.png
Harald Two

Så Knud blev ikke kongen af Danmark. Altså lige med det samme. I stedet gav storebror ham militærtilskud, der var tidens svar på børnetilskud, og Knud erobrede hele England fra ham der Ethelred, som du kan læse mere om her.

Men så døde Harald 2. altså. Ak og ve. Ingen havde dog rigtig lagt mærke til, at han havde levet, så Knud listede sig lige så stille ind på den danske trone og livet gik uanfægtet videre.

Kontroversiel teori: Harald var Gorm den Gamle![]

Chefbotaniker Viggo Engstrøm ved Stitens Institat for Taletudende kom i 1931 frem med den banebrydende teori, at Harald 2. i virkeligheden var Gorm den Gamle, og altså havde levet længe før han blev født.

Hr. Engstrøm baserede sin teori på følgende fakta:

  • Vi ved lige så lidt om Gorm den Gamle som om Harald 2.
  • De var begge danskere.
  • De var begge mænd.
  • Begge var i familie med Harald Blåtand.
  • De havde ikke deltaget i Lykkehjulet.

Disse argumenter var uigendrivelige på højde med Erasmus Montanus de bedste og en måbende række af historikere måtte gi' sig. Snart var alle med på vognen og den nye kildekritik kunne på denne baggrund indsnævre den danske kongerække til følgende[2]:

  • Gorm den Gamle (968-1972)
  • Chuck Norris (1972- )

Kildekritiske noter[]

  1. Dialogen er en rekonstruktion baseret på fundet af en blikdåse i møddingen under Gertruds Kloster i Svendborg og er nøje gennemgået for historiske ukorrektheder af professorer og cykelhandlere i området. Der arbejdes stadig med at udføre stavekontrol, da rekonstruktionen foretages under indtagelse af Gammel Dansk
  2. Danske skoleelevers fællesrygerforum understøtter denne teori, med henvisning til teoriens betydning for udenadslæren af kongerækken.