FANDOM



Oedipus-the-king

Her er det dramatiske øjeblik, hvor det pestramte folk i Theben konfronterer kong Ødipus med at at han har kneppet Iokaste, som er hans rigtige mor

Sisyfos

Sisyfos begik mega-hybris ved at lægge Thenates i lænker, så ingen kunne dø. Det brød guderne sig slet ikke om. De sendte krigsguden Ares, som fik ham ud, og Sisyfos' straf var at trille en sten op ad et bjerg, som var så spidst[1] at han ikke kunne lægge stenen fra sig, uden at den trillede ned igen

En græsk tragedie bygger på den grundantagelse, at vi ikke selv er i stand til at påvirke vores skæbne, da guderne allerede har bestemt vores straf. Det svarer nogenlunde til når Ekstra Bladet, BT og Henrik Qvortrup har afsagt deres dom over en eller anden - så kan man lige så godt sætte sig ned og modtage sin straf, så pressen kan sige, at det var os der sendte Poul Glargaard i graven.

Nogle grundlæggende begreber redigér

De to begreber hybris og nemesis hænger sammen som hånd i handske, tis i fiss... De er uadskillelige som atomer [2]

Hybrisredigér

Hybris betyder at krænke guderne. Når man har krænket guderne er der ikke noget med at sige undskyld. Man kan heller ikke, ifølge nordisk og kristen tradition, ofre til dem, for at formilde dem, eftersom de jo altid får ret. Hvad der sådan helt konkret skal til, for at krænke guderne, er der ingen der ved, men så kan man jo bare leve et sobert liv, hvor man arbejder, spiser, sover, knepper - det, som er os forundt i forvejen.

Nemesisredigér

Nemesis er nok det mest kendte ord. Nemesis er det øjeblik, hvor helten erfarer sin hybris og modtager gudernes straf og må trille en sten op ad en bakke, eller erfare at han har slået sin far ihjel og kneppet sin mor og bragt pest over Theben og derfor må gå i landflygtighed og dø af AIDS.


Oraklet i Delfi redigér

Da menneskene er uvidende af natur[3] er det nødvendigt at opsøge den eneste forbindelse mellem guderne og menneskene: Oraklet i Delfi. Oraklet har altid ret, men er meget let at misforstå, da det består af en gudinde, som er lidt omtåget efter at have tygget khat.


Men hvad spørger man så oraklet om. Man kan dele spørgsmålene op i fire hovedkategorier.

  • Religiøse spørgsmål af praktisk art: De udgjorde langt størstedelen af orakelspørgsmålene. Det kunne være, hvor et tempel skulle placeres, eller om forhold til forskellige religiøse forhold
  • Ondtafværgelse: Råd om at slippe for forurening/besmittelse. Hvis fx en pest - symptom på en besmittelse - hærgede, så kunne oraklet oplyse om årsagen, og hvordan forureningen kunne fjernes
  • Politiske spørgsmål: Krøsus' orakelkonsultation, før hans felttog mod Kyros, eller atheniensernes orakelkonsultation før Perserkrigen
  • Privatpersoners konsultering: Fx om sygdomme og fremtiden. Her er det mest kendte eksempel Sokrates' ven Chairefons spørgsmål: Om "der var nogen, der var visere" end Sokrates; oraklet svarede "måske".

(Det her er sakset fra Wikipedia, da forfatteren ikke selv har konsulteret oraklet)


Selv om man konsulterer oraklet nokofte, men alligevel ikke forstår, hvad man er nødt til at gøre - så har man tragedien.

Eksempel på en græsk tragedie redigér

Grækenland er i skrivende stund en meget smuk græsk tragedie. Selvom de får nok så mange hjælpepakker fra Eurozonen, ender det med at Grækenland går bankerot, fordi de ikke hørte efter oraklet i tide, da hun bød dem at gå fra turisme som hovedindtægt til i stedet at udskibe narko fra Mellemøsten til resten af Europa.

Tragiske noter redigér

  1. den vertikale hældning var på 42 procent
  2. atom er græsk og betyder uadskillelig - der var mange atomfysikere som fik en grum død, da de prøvede at spalte atomer, da de derved begik hybris.
  3. Dette gælder stadigvæk
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.