FANDOM


"Der gik et gisp gennem gildesalen, da bispen samlede sit gipsgebis op af citronfromagen og gik"

~ Wittgenstein om episoden på Amalienborg, hvor Prins Henrik blev ekskommunikeret fra Folkekirken og lyst i band


Gisper

Ovenstående er en ontologisk-semiotisk analyse af gispets rolle i det sen-materialistiske samfund, set i kontekst med det stigende behov for passiv underholdning og new management-teorierne om ny-fortolkningen af Immanuel Kant?[1]

Et gisp fremkommer, når luften via et undertryk hurtigt suges ind og ned i lungerne[2]. Den resulterende turbulens omkring læberne og ved kanten af fortænderne skaber en højfrekvent men kortvarig hvislen, der ender abrupt,[3] når munden lukkes. Som regel er et gisp fremkaldt af et pludseligt opstået psykologisk traume (ofte af visuel art), der sætter den gispende i alarmberedskab og fylder vedkommendes hjerne med såvel lammelse som dødsangst.[4] Gispet kan dog også fremkaldes med fx et kort underhåndshook i mellemgulvet på den,[5] der er gisperen.

Se ogsåredigér

De sidste gispredigér

  1. kan nogen huske, hvor vi kom fra i den her sætning?
  2. Eller når en analfabet forsøger at stave til gips
  3. på akkurat samme måde som en implosion skaber lyden "gnab"
  4. den normale flugtrefleks er forsvundet hos nutidens mennesker. De står blot som frosne og iagttager deres egen tilintetgørelse
  5. ved mellemgulvet forstås området umiddelbart under solar plexus
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.