Spademanns Leksikon
Spademanns Leksikon

"Beethoven? Niemals von ihm gehört! Ist er radio-forhandler?"

~ Friedrich Kuhlau om sin indflydelse på Beethoven (og ikke vice versa)


Friedrich Kuhlau (født 11. september 1786 i Dyskland (ikke at forveksle med Kurfyrstendømmet Hannover), død 13. marts 1832 i Danmark) var en tysk "komponist".


Kuhlaus såkaldte “gode side”, som inspirerede til wienerbrødet “Bagerens dårlige øje”.


Efternavn og familie[]

Efternavnet “Kuhlau” kommer af ordene “Kuh” - som betyder ko på tysk - og en forkortelse af ordet “lauch” - som betyder porre på tysk; dvs. Kuhlaus forfædre må have boet på en gård, hvor køerne spiste porrer.

Kuhlau blev aldrig gift (selv om han i en uges tid var forelsket i H.C. Andersen, men kærligheden var ikke gengældt), og han fik heller ingen børn. I stedet adopterede han i en sen alder chimpansen Bubbles (som senere mange år efter blev adopteret af Michael Jackson), som overlevede Kuhlau og arvede hans formue og ophavsretten til Kuhlaus “værker”. Adoptionen førte imidlertid til en tragisk hændelse, hvor alle Kuhlaus originale kompositioner blev overskidt med chimpanselort.


Blindhed og andre sygdomme[]

Friedrich - eller Frede, som han var kendt blandt venner - var blind på det ene øje, og det kunne han selv gøre for. Hans blindhed gjorde ham til en "superkomponist", som fik speciale i at sætte noder tilfældigt sammen. Titlen som "superkomponist" blev givet ham i en alder af 41 år af hans mor.

Kuhlau havde efter sigende syfilis op til 60 gange i løbet af livet, og i sine dagbøger beskrev han dette som noget, der gjorde ham opmærksom på, at han var i live.


Kuhlaus såkaldte “dårlige side”, hvor man i øjet tydeligt kan se, at Kuhlau troede på engle og dæmoner.


Værker[]

Kuhlaus mest kendte værk er “Eine kleine Nachtmusik”, som er en komposition fra 1787. Da Kuhlau kun var 1 år gammel i 1787, kunne han ikke have skrevet det, for så talentfuld var kun Wolfgang Amadeus Mozart, som skrev værket som 31-årig.

Kuhlau forbindes ofte med filmen "Olsen-Banden ser rødt", hvor et af hans musikværker blev spillet under Olsen-Bandens kendte aktion i Det Kongelige Teater. Dog var Kuhlaus oprindelige musikværk så uegnet til at blive hørt af normale mennesker, at Erik Balling var nødt til at hyre millionæren Bent Fabricius-Bjerre til at gennemredigere (og rent faktisk skrive et helt nyt stykke musik), så filmselskabet ikke risikerede sagsanlæg fra biografgængere, som kunne have fået tinnitus og hovedpine fra at høre originalværket. Resultatet var et af højdepunkterne i Olsen-Bandens filmkarriere, men det var uden Kuhlaus tilsagn. Da Kuhlau så filmen, blev han meget ked af det og klagede til sin mor, som klagede til kongen, men kongen var død, og så blev Kuhlau ked af det igen. Kuhlau rejste herefter hjem til sit fødeland - Belgien - men landets konge havde gjort landet til et ægte demokrati og sig selv til diktator, og så tog Kuhlau livet af sig selv ved at dø af alderdom.


Beundrere[]

Kuhlaus beundrere findes udelukkende blandt tonedøve mennesker, der udover at være tonedøve også har utrolig dårlig smag inden for alle livsområder. En af disse (få) var Hermann “Luffe” Göring, som var tysk hjemløs, Hitlers stedfortræder og øverstkommanderende for Luftwaffe.


Eftermæle[]

Havde Kuhlau levet i dag, havde han måske kunne glæde sig over, at hans sonater får børn og talentløse til at føle sig som superpianister. Ingen i historien har kunne kopiere Beethoven mere sjælløst end netop Kuhlau.

I København Kommunes seneste byplanlægning er der afsat midler til Kuhlaus Plads på Assistentens Kirkegård. De er nemlig trætte af, at folk pisser i buske og op af træer.

Da Gandhi engang holdt tale i Frederiksberg Have, udråbte han Kuhlau til en af verdens bedste afdøde komponister; kun overgået af stand-up-komikeren Victor Borge, psykopaten Chopin og hypnotisøren Niels Bohr.