FANDOM


"Hvad forfatter gør er altid det rigtige"

~ HC Andersen om at spæge kødet[1]


1849

Den danske forfatning fra 1749 blev lavet i en tid, hvor man ikke havde internet, offset-trykkerier og grafiske tegnestuer. Alligevel lykkedes det forfatterne af affatte en fattelig forfatning med ufatteligt flotte bogstaver på forsiden

1849us

Den amerikanske forfatning blev ikke nær på pæn som den danske, da man kun havde én ortografisk forfætter for hånden. Desuden er den affattetengelsk, som ingen jo forstår, og så indeholder den en regel om at politietskyde negere. Dén var ikke gået herhjemme[2]

En forfatter er et individ med en skarp fattevne, som opfatter ting, før andre gør det. Hvis en forfatter er rigtig god til at fatte, kan vedkommende rent faktisk opfatte og indbefatte esoteriske begreber og ideer i luften, endnu før de affattes eller overhovedet er[3] der til at blive fattet.[4]

De tidligste eksempler god indfatning kan dateres helt tilbage til år Nul, hvor en tidlig form for fatning opstod. Her begyndte man at forfatte ting og sager, der slet ikke eksisterede, og som derfor i virkeligheden slet ikke kunne omfattes.[5]

I løbet af oplysningstiden fik forfatning virkelig sit gennembrud, da en hel masse folk begyndte at opfatte ting meget, meget hurtigt, og derfor begyndte at forfatte en masse ting, fordi de omfattede en masse ting, som andre ikke gjorde.[6]

Se også redigér

Forfattelige futtenoterredigér

  1. en eufemisme for at tage kvælergreb anacondaen
  2. mest fordi vi kun havde én neger i landet på det tidspunkt, og den tilhørte kongen
  3. jvfr. Det Ontologiske Gudsbevis
  4. Ja, så er man jo en knivskarp fatter
  5. Ikke desto mindre var der folk, der begyndte at affatte ting, såsom Jesus, Gud og Helligånden, som i virkeligheden heller ikke fandtes
  6. Og det var jo såmænd ikke så tosset endda
Community content is available under CC-BY-SA unless otherwise noted.